Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vist! han havde faret rundt i Bekymring for de tu-
send Hjem — og havde ikke engang formaaet at
bygge sit eget. Humbug! Dernede sad tre forsmaaede
Væsner og førte Anklage mod ham, og hvad nyttede
det han skød sig ind under de manges Velfærd.
Hvad hjalp det, om saa han mødte med Lovord fra
Titusender og hele Verden kaldte ham Velgører,
naar de tre, hvis Ve og Vel han havde faaet betroet,
anklagede ham for at have svigtet. Han havde tidt
nok prøvet at overdøve dem, men derinde lod det
sig ikke gøre at larme noget til Tavshed.
Pelle tvivlede fremdeles ikke om, at han var ud-
set til at udrette noget for de mange, men det blev
saa underordnet i Forhold til dette, at han havde
forsømt sin Del af det, der paahvilede enhver. Han
havde taget fejl af smaat og stort og troet, at naar
han udrettede noget ingen anden kunde, havde han
til Gengæld Lov til at sætte lidt let hen over de al-
mindelige Hverdagspligter. Men Livet lagde skæbne-
svangert netop sin Tyngde her, hvor alle kunde
være med. Og nu kom han som en fattig Stodder
— der havde erobret alt undtagen det egenlige og
derfor ingenting ejede — og maatte bede om Naade
og Barmhjærtighed. Mærket som Forbryder skulde
han nu begynde forfra, og udføre det han ikke havde
ævnet i sine Magtdage..Det blev nok svært at bygge
sit Hjem under disse Forhold — og hvad skulde
hjælpe ham? De tre, der kunde have sagt god for
ham, havde han ladt i Stikken — til Straf for en
Forseelse, der til syvende og sidst var hans egen.
Nej saa fattig var han alligevel aldrig draget ud
før. Han kom ikke engang som den der havde noget
at tilgive — ingenting havde Cellen lævnet ham. Han
havde haft Tid nok derinde til at gaa det hele efter,
og alt det ved Ellen, han før havde været for op-
taget til at mærke sig eller havde følt som en tavs
Krig mod hans Forehavender, kom nu frem og for-
mede sig mod hans Vilje til Billedet af en Kvinde,
der aldrig tænkte paa sig selv, men var lutter For-
sorg for sin lille Verden og kun forstod at opofre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
