- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / IV. Gryet /
24

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Barnevognen og gi’e Partiet naar de trillede ud om
Søndagen — det var et Syn for Guder!
Pelle stod som ramt af et Kølleslag i Mørket.
Svend Trøst — en lille Dreng der sad i Barnevogn?
Og det var ikke noget Plejebarn, Druk-Valde gik
saa selvfølgeligt ud fra at det var hans. Ellen!
Ellen!
Han gik ikke til Væggen mere. Druk-Valde ban-
kede til ingen Nytte, hans halve Aar fik Ende uden
at Pelle mærkede det. Denne Gang gjorde han ikke
Oprør men dukkede sig under en Følelse af at være
forbandet; Forsynet maatte være ham fjendsk, siden
det samme Slag rettedes to Gange imod ham. Om
Dagen søgte han Skjul i haardt Arbejde og Læs-
ning, om Natten laa han og græd paa sin snavsede
Madras, der lugtede af Mug og den skarpe lageag-
tige Stank fra tidligere Fangers gejle Udtømmelser.
Han prøvede ikke mere paa at nedstyrte Ellens
Billede, det var jo haabløst; tragisk overskyggede
hun fremdeles det hele. Hun var hans Skæbne og
beherskede fremdeles hans Forestillinger, men ikke
glansfuldt; noget lysende stort var der overhovedet
ikke mere, kun den bydende Nødvendighed!
Og saa Arbejdet! For en Mand var der altid Ar-
bejdet at falde tilbage paa, naar Lykken ikke holdt.
Pelle tog alvorligt fat, den Betjent, der havde An-
staltens Skomageri under sig, var glad for ham, han
udrettede meget mere end der forlangtes. I sin Fri-
tid læste han flittigt, han kastede sig med Iver over
Fangeundervisningen og læste navnlig Historie og
Sprog; Fængselspræsten og Lærerne tog sig af ham
og skaffede ham Værker, der ellers ikke var til-
gængelige for Fangerne.
Naar han saa var rigtig mørbanket af Træthed,
lod han Tankerne søge Hvile i at beskæftige sig
med Hjemmet. Trætheden lagde et forsonende Skær
over alting, og han kunde ligge paa sin Briks og
leve sig helt hyggeligt sammen med Børnene — og-
saa med denne Gøgeunge der altid saa paa ham
med et underlig spottende Udtryk. Kun Ellen kom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:49:32 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/4/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free