Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blot de Telegrammer videre der førte over hans
Celle. Men en Dag rykkede der en ny Fange ind
i Cellen ved Siden af ham og vækkede ham, en
gammel Stamgæst der straks gik i Gang med at for-
kynde sin Ankomst til alle Sider. Det var Druk-
Valde, „Enkemadam“ Rasmussens Drivert af en
Kærest, som Vinteren igennem plejede at staa der-
hjemme i Porten paa Kapelvej og spytte ud over
Næsen paa sine blanke Kapsko.
Jo, Valde kendte godt Familien, Kæresten havde
jo passet Børnene, da Ellen under den store Kamp
gav sig til at gaa paa Arbejde. Ellen slog sig vældig
tappert igennem og satte fremdeles Næsen højt;
hun naadlede jo og havde et Par Lærlinge til Hjælp
— det gik vist ikke saa skeløjet. Omgikkes nogen
gjorde hun ikke — ikke engang Familien; altid saa
hang hun over sine Unger.
Druk-Valde maatte til Væggen hver Aften, selv
den ubetydeligste Enkelthed var af skæbnesvanger
Betydning. Pelle saa Ellen lyslevende for sig i Mør-
ket, bleg, altid sortklædt, bestandig alvorlig. Hun
havde brudt med Forældrene, alting havde hun ofret
for hans Skyld! Der blev tilmed talt om ham der-
hjemme, for at Børnene ikke skulde glemme ham
til han kom tilbage. „De tror jo du er paa Rejse,
de smaa Kvajho’der,“ sagde Valde.
Saa var det hele da lykkeligt og godt! Det var
som Sol ind i Hjærtet at vide, at der sad hun og
ventede trofast paa ham, skønt han havde forstødt
hende. Al Kulde maatte smelte og herut — han var
en rig Mand trods alt.
Bar hun da ogsaa hans Navn? spurgte han spændt.
Det kunde ligne hende, rigtig trodsigt at sætte Pelle
paa Dørpladen med store Bogstaver, uforfærdet som
hun var.
Ja selvfølgelig — der var ikke noget der hed at
gemme sig, dér! Og som Ungerne voksede! Lasse
Fredrik og Søster var jo store nu, og den lille
Svend Trøst var et helt morderligt Stykke Mand-
folk af sin Alder, en rigtig Tyksak. Se ham sidde i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
