Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men overbærende bygger sit Væv op igen, finere
og finere — som blev det kun raget ned, fordi det
ikke var godt nok udført. Han angrer bitterlig sin
Fremfærd, og vilde give meget for et Tegn paa at
det lille Dyr ikke var vred paa ham; for ingen har
Raad til at støde den anden fra sig, selv det mindste
Kryb har skæbnesvanger Betydning for dig! i Cel-
lens Ensomhed dér lærer man Solidaritet. Og en
Dag han sidder og læser og Edderkoppen har travlt
med at føre en Traad lige forbi ham, kommer den
fortroligt ned og bruger hans Skulder til midler-
tidigt Fæste. Aldrig før var der blevet vist ham en
saadan Tillid trods alt, det lille Dyr vidste, hvordan
en forhærdet Fange skulde tages. Det lærte ham at
han havde baade et Hjærte og en Sjæl at tage Vare
paa! — En Hilsen til Kammeraterne fra den store
Stilhed, som ventede paa at faa dem i Tale en for en.
Han talte lige ud af sin Sjæls Alvor og saa Forun-
dringen i deres Ansigter. Hvad Satan, vilde han nu
ha’e dem allesammen puttet i Tugthuset, bare fordi
han selv havde været der? Og var dét Resterne af
den gamle Pelle, Lynet, som han dengang kaldtes?
Han var sku noget mat i Sokkerne, ham havde man
da taget Pippet grundigt fra! De faldt hurtig fra og
gav sig til at tale halvhøjt med hinanden; kun hist
og her fra Krogene lød spredt Klappen.
Pelle følte Skuffelsen og Ligegyldigheden og smi-
lede; han trængte ikke til det orkanagtige Bifald
mere, nu lyttede han efter det inde fra sig selv. Saa
meget havde han erfaret ved at staa deroppe, at dem
dernede var han ikke færdig med — nu først skulde
det egenlige begynde Hans Værk var fejet ned, nuvel,
saa byggede han et nyt som var bedre; han havde
siddet i Cellen og lært Langmodighed.
Han sad neden for Talerstolen mellem Lederne
af Mødet og følte, at han egenlig var en Uvedkom-
mende her. Det var af Medlidenhed man havde
draget ham ind i Festen; han læste i deres Øjne,
at det forløbne Arbejde var udført uden ham og at
han kom ubelejligt. Skulde de nu til at regne med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
