Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Strøm, der hver Dag mekanisk gjorde den samme
Runde i Møllen. Ensomheden havde gjort hans Syn
paa Menneskene undrende og nyt, nu spejdede han
i ethvert fremmed Ansigt uvilkaarligt efter noget af
det, der gør den enkelte til en Verden for sig. Men
disse Mennesker lignede alle hinanden syntes han;
de kom hastende op af Sidegadernes Mørke og blev
først rigtig vaagne og sikre til Bens, naar de kom
ind i Flokkens Fodslag. Men saa gik de ogsaa knu-
sende godt. Han kendte den faste Takt igen — han
havde selv lært dem den.
Dagen kom sivende ned over Vesterbro, graa og
tung af Vaarvæde og Storstadens Røg. Denne By-
del var nok ikke rigtig vaagen endnu, Hovedgadens
Tempo tilhørte de forsinkede Nattevandrere. Han
drejedp ned ad Viktoriagade og brugte forundret sine
Øjne — her havde han aldrig været før! Han læste
Skiltene: Artistbureau, — Artisten Heim, — Logi
for Artister, — Massage & Ligtorneoperatør, — Ud-
lejning af Kostumer. De fleste Skilte var paa frem-
mede Sprog, her var ogsaa et „Gymnasium for
Ekvilibrister“, og et „Konservatorium for Sang og
Musik, Dans og Plastik“. — Og nogen Mangel paa
Pantelaanere og Marskandisere var her just ikke.
Hvordan var dog Ellen havnet her i denne besyn-
derlige Luft af Parfume og gamle Klæder og frem-
mede Lande? Inden for Vinduerne i de lave Stuer
saa han underlige Dragter henslængt over Stole —
Burnus’er og røde Tyrkerhuer; en lille mørk Skik-
kelse med lang Pisk og bare Fødder i gule Tøfler
gled lydløst forbi ham i den gammeldags palæagtige
Gadedør til Nr. 20.
Han steg op ad Trappen med bankende Hjærte;
Trinene var hulslidte, det sukkede skæbnesvangert
naar man traadte i dem. Døren til Lejligheden stod
paa Klem, han hørte nogen feje inde i det forreste
Værelse; og længere inde talte et Barn med sig
selv eller sin Dukke. Han maatte standse lidt paa
Afsatsen for at faa Vejret og dulme sin Sindsbevæ-
gelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
