Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ellen stod og fejede ind under Sofaen, med ferme
Bevægelser. Hun rettede sig i Vejret og stirrede
forvirret paa ham, saa faldt Kosten ud af hendes
Haand, hun svinglede frem og tilbage. Pelle greb
hende, dødt og viljeløst sank hun over mod ham
°g blev staaende længe saadan, hvid og med luk-
kede Øjne. Da han endelig vendte hendes udslukte
Ansigt imod sig og kyssede det, brast hun i Graad.
Han talte sagte og beroligende til hende som til
et Barn. Øjnene holdt hun lukkede, som altid naar
noget overvældede hende; der stod en klar Sø i
hvert. Hun laa bagover i hans Arm, og han følte
hvor Lyden af hans Stemme greb sitrende i hendes
Legeme. Graaden sank opløsende igennem hende,
mygt og blødt segnede hun ind til ham; han mær-
kede af denne Segnen hvor hun maatte have holdt
sig stiv, og fyldtes af Lykke. Alt havde altsaa været
for hans Skyld, ved en uhyre Viljeanstrængelse
havde hun budt Skæbnen Trods til han kom! — og
nu lagde hun det hele for hans Fødder og sank
sammen. Hvor træt maatte hun ikke være! men nu
skulde de faa det godt hun og Børnene. Nu vilde
han leve for hende!
Han havde lagt hende paa Sofaen, og sad bøjet
over hende og fortalte stille om hvor han havde
angret, og længtes, og fortrudt. Hun svarede ikke
men holdt krampagtig fast om hans Haand, nu og
da aabnede hun Øjnene og betragtede ham stjaalent.
Pludselig opdagede hun, hvor hærget og furet hans
Ansigt var, hun lod Haanden glide hen over det
som for at blødgøre Trækkene og brast i hæftig
Graad.
„Du har haft det saa ondt, Pelle!“ udbrød hun
voldsomt og lod sine skælvende Fingre glide gen-
nem hans graasprængte Haar. Jeg kan føle paa
dit stakkels Hoved, hvor onde de har været mod
dig. Og jeg har ikke engang været hos dig! Bare
♦ jeg dog kunde gøre dig noget rigtig kært, saa du
kom til at se glad ud.“
Hun rev sit Kjoleliv op, tog hans Hoved ned til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
