Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og saa paa den med nye Øjne. Jorden var ikke ble-
vet nyskabt, noget stærkt, menneskeligt bærende,
syntes Bevægelsen ikke at have afsat. Det saa ud,
som Arbejderne stille lod sig sætte ud af Spillet,
bare de fik Spaserepenge! Hvor var deres gamle Stolt-
hed henne? de havde nok lagt sig den borgerlige
Moral til, siden de godvilligt gik paa Aftægt. Magt
manglede de ikke, hele Verden kunde de faa til at
visne og dø bort uden at udgyde en Bloddraabe —
blot ved deres Sammenhold. Det var Ansvar de
manglede; Bevægelsens bærende Ide var nok løbet
af dem!
Pelle tumlede frem og tilbage med det, men han
sled Brostenene i forgæves Søgen. Overblikket paa-
trængte sig ham af sig selv, og der var Kræfter
baade i ham selv og udefra, som arbejdede paa at
skubbe ham over i Bevægelsen og frem i Føringen.
Men han slog det fra sig — nu vilde han arbejde for
sit Hjem.
Han fiskede sig lidt Reparationer hos Naboer og
Genboer og hjalp ellers Ellen med at hænge Tøj op
og trække Rullen —, man fik sætte Æren til Side
og være glad til, at hun havde noget. Hun var glad
for Haandsrækningen, men holdt ikke af at nogen
skulde se ham give sig af med Kvindearbejde.
„Det er ikke noget for en Mand,“ sagde hun og
saa paa ham med Øjne, som sagde hvor lykkelig
hun var for hans Selskab.
De holdt af at være sammen, nød det paa en egen
stille Maade, uden mange Ord. Der var hændt meget,
men baade Pelle og Ellen gav sig god Tid. Ingen
af dem havde hurtigt til Ordet, men de ledte sig
frem til Forstaaelse gennem Pavserne og rykkede
hinanden nærmere under Tavsheden. Enhver vidste
hvad den anden havde lidt, uden at det behøvede
siges; Tiden havde arbejdet med dem begge.
Nogen Storm var der ikke over deres ny Samliv,
Dagene gled stille forbi, gjort tunge af de forløbne
Aar. Ellens Sind rummede hverken Jubel eller Be-
brejdelser. Hun var varsom over for ham — næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>