Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sky, som første Gang de mødtes; bag al hendes
Godhed og Omhu laa det samme Skær af jomfrue-
lig Utilnærmelighed som dengang. Hun tog stille mod
hans Kærtegn, selv gav hun nærmest ved at være
noget for ham. Han mærkede, hvordan hver lille
huslig Gærning hun gjorde for ham, groede ud af
hende lige som et moderligt Kærtegn og lukkede
ham ind i hendes Hjærte. Han var taknemmelig for
det, men det var ikke det han trængte mest til.
Naar de sad sammen i Skumringen og Børnene
gik paa Gulvet og tullede, tav hun helst og iagttog
ham i Smug; saa snart han mærkede det, gemte det
dybe i Øjnene sig bort. Forskede hun igen efter
hans skjulte Væsen ligesom i deres første Tid? Det
yar som om hun kaldte paa noget i ham — men
ikke vilde give sig selv tilkende. Saadan kunde en-
Mor ogsaa sidde og stirre forskende efter sit Barns
Fremtid. Elskede hun ham da ikke? Hun havde
givet ham alt sit, født ham Børn, og siddet trofast
og ventet paa ham da hele den øvrige Verden slog
Haanden af ham — og alligevel var han ikke sik-
ker paa, at hun nogensinde havde elsket ham.
Pelle havde ikke mødt Kærligheden som noget
ubændigt — Bevægelsen havde taget Overskuddet
af hans Ungdom. Men nu stod han her født paa ny
sammen med Foraaret, og følte det pludselig som
Vælde i sig. Nu skulde han og Ellen begynde —
for nu var hun alt! Livet havde lært ham Alvor, og
det var kun godt. Han forfærdedes over, saa letsin-
digt han havde taget Ellen ind til sig, og gjort hende
til Moder uden først at gøre hende til Brud. Kvinde-
hjærtet maatte være bundløst, siden hun ikke var
gaaet i Stykker paa det, men stadig stod og ventede
Uge uberørt paa, at han skulde vinde hende. Hun
havde hjulpet sig over det ved at være Moder!
Og vandt han hende saa nogensinde? — ventede
hun virkelig endnu — eller var hun faldet til Ro?
Han elskede hende saa hæftigt, at alt ved hende
gik forklaret igen, lykkelig ved at vide, at hun var
hans Skæbne. Et Baand blot, eller et tærnet tyndslidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
