Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der af dig,“ sagde Ellen ømt og slap prøvende den
lille løs ude paa Gulvet — „tag ham dog op til
dig!“ Han adlød mekanisk, nogen personlig Optræ-
den over for dette Barn havde han ikke, — det var
jo ikke noget Barn men en voksens Anklage, der kom
kravlende hen imod ham. Og dér stod Ellen og saå
saa øm ud, som var det hendes egen lille! Pelle
begreb ikke, at hun ikke foragtede ham; han skam-
mede sig hver Gang, han tænkte paa sin Kamp for
at forsone sig med denne „Gøgeunge“. Det var nok
heldigt, han havde vist sig overbærende!
Det pinte ham, at han ikke kunde være lige saa
naturlig god mod Barnet som hun. Og naar hun
havde badet Svend Trøst Lørdag Aften og bag efter
sad med ham paa Skødet og gav ham rent Undertøj
Paa, kunde det sortne for Pelle af Selvanklage. Tan-
keløst havde han traadt Arkens lille Marie ned; og
hun her, som han havde forstødt da hun trængte
allermest til ham, strøg til Gengæld sin velsignende
Haand hen over hans Brøde. Og som om hun mær-
kede hans sorte Tanker, kom hun hen og gav ham
den varme nøgne Unge i Favnen. „Er han ikke
kær?“ sagde hun med et godt Smil. Hendes Hjærte
var saa stort, at det næsten forfærdede ham; hun
tog sig jo mere af dette Barn end af sine egne.
„Jeg er jo hans Mor!“ sagde hun selvfølgeligt.
„Skulde han kanske gaa og ingen rigtig Mor ha’e!“
Maries Skæbne laa som en Skygge over hans Sind,
han maatte tale med Ellen om det for at prøve at
ma det klaret. Men hun saa ikke den skæbnesvangre
Sammenhæng, hun tog det som noget, der maatte
saadan være. „Du var jo saa jaget og forfulgt“, sagde
hun roligt — „og ingen havde du at holde dig til.
Saa maatte det jo gaa saadan! Marie har fortalt mig
det hele. Der kan da ingen gøre for, at hun ikke
var kraftig nok til at føde. Lægen sagde, at det var
®
n Fejl ved hendes Bygning — hun var forvoksen
indvendig.“ — Ak, Ellen havde ikke Rede paa, hvor
meget et Menneske maa kunne gøre for — og selv
tog hun meget mere paa sig end hun behøvede!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
