Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Der var alligevel noget formildende ved disse nøg-
terne Oplysninger, skønt de ingenting sagde om det
egenlige. Det er i Længden uoverkommeligt at bære
Byrden af det uoprettelige, og Pelle var glad for, at
Ellen dvælede saa jævnt og selvfølgeligt ved Maries
Skæbne; det drog den inden for det almindelige for
ham ogsaa. Marie havde søgt Tilflugt hos hende, da
hun ikke kunde skjule sin Tilstand længer; og Ellen
tog hende til sig og beholdt hende hos sig, lige til
hun kom paa Fødselsstiftelsen. Hun vidste selv godt,
at hun skulde dø — det var ligesom hun kunde føle
det paa sig — og sad og talte om det, mens hun
hjalp Ellen med Naadlingen. Alting lagde hun til
Rette saa fornuftigt som en gammel Mor.
„Hvor var hun gammelklog — og barnlig allige-
vel!“ kunde Ellen bevæget udbryde.
Ja, Pelle maatte tænke paa sit Liv i Arken, den-
gang den lille Marie var Husmoder for ham og sine
to Brødre — en bekymret Husmoder paa elleve Aar!
Forkrøblet var hun og havde dog alle rige Mulig-
heder i sig; hun mindede om Fattigdommen selv.
Smittet af hans unge Styrke var hun skudt i Vejret
og havde foldet sig ud til en fager Jomfru, som
de unge Levemænd vendte sig efter, naar hun gik
over Gaden for at gøre Indkøb. Han havde været
bekymret for hende, ene og ubeskyttet som hun var
— og saa blev det ham selv, der kom til at plyndre
den fattige og værgeløse! Hvorfor bar han ikke sit
Kors alene dengang men tog imod et Væsens Kær-
lighed, der gav sig hen til ham i Taknemlighed over
at han havde givet hende Livets Glæde? Hvorfor
maatte han i et svært Øjeblik tage sin Gave tilbage?
Svend Trøst havde hun i sin naive Hjærtensgodhed
kaldt Drengen, for at Pelle skulde være rigtig glad
for ham. Men det var en dyr Trøst, der maatte
købes med en andens Liv! For Pelle var Barnet
nærmest en Anklage.
Der var meget at gøre op og en Del, der ikke
lod sig bringe i Orden. Pelle fandt undertiden, at det
var byrdefuldt nok at tage Ansvaret for sig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
