- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / IV. Gryet /
62

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han endelig, halv forfærdet, og førte ham ind i
Stuen.
„Jeg har vel det,“ svarede Pelle mørkt — „jeg
har i al Fald haft Grund til det. — Og du, hvordan
har du haft det? Er du gift?“
„Nej, jeg er ensom som altid. Den, jeg vil have,
bryder sig fremdeles ikke om mig, og de andre kan
jeg ikke med. Jeg troede, du ogsaa havde slaaet
Haanden af mig, men saa kom du dog.“
Jeg havde for megen Medgang, og saa bliver
man selvgod.“
„Naa ja, det. Men i Fængslet — hvorfor sendte
du mine Breve tilbage. Det var næsten for haardt.“
Pelle saa overrasket op. „Det faldt vist ikke Tugt-
husfangen ind, at han kunde saare nogen — saa der
gør du mig alligevel Uret,“ sagde han. „Det var jo
mig selv, jeg vilde straffe!“
„Du har været syg da, Pelle!“
„Ja syg! du skulde vide, hvordan man bliver, naar
de saadan kvæler éns Menneskeret og spærrer én
inde mellem fire nøgne Vægge. En Tid var jeg saa-
dan, at jeg blindt væk hadede Alverden; min Hjærne
ravede for at finde en rigtig ond Hævn, og da jeg
ikke kunde faa Ram paa andre, hjalp jeg til med at
fuldbyrde Straffen paa mig selv. Der var dog altid
en Tilfredsstillelse i, at jo mere jeg led, des større
Djævle var de andre. Og jeg fik virkelig Ram paa
dem — de hadede mig en Overgang af et oprigtigt
Hjærte.“
„Der var ingen derinde, som gav dig et beroli-
gende Ord — Præsten, Lærerne?“
Pelle smilede bittert: Jo Rottingen! Slutteren kunde
ikke faa mig ind under Disciplinen — jeg var en
saakaldt vanskelig Fange. Det var ikke, fordi jeg
ikke vilde, men jeg manglede fuldstændig Ligevæg-
ten; man kunde lige saa godt forlange af én, at han
skal gaa støt, naar det hele hvirvler rundt for ham.
De indsaa vel, at jeg ikke kunde klare det selv, for
en Dag bandt de mig til en Pæl, trak Skjorten op
over Hovedet paa mig og gav mig Rotting. Det er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:49:32 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/4/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free