Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I denne Tid kom Morten ham ofte i Tankerne.
„Morten har i al Fald sveget mig,“ tænkte han —
„han kunde ikke taale min Medgang!“ Her var da
Punkt, hvor Pelle stod med Retten paa sin Side!
Morten fik komme til ham, hvis de skulde have no-
get med hinanden at gøre mere. Pelle bar ikke Nag,
roen det var rimeligt og retfærdigt at den, der var
ovenpaa først rakte Haanden ud.
Saadan mente han, han havde skaffet sig Ro for
1 al Fald det Spørgsmaal, men det kom igen. Han
havde selv overtaget Ansvaret nu — og vilde be-
gynde med at ofre sin eneste Ven for et Etikette-
spørgsmaal! Han fik gaa til ham og række ham en
forsonende Haand!
Dette syntes da endelig engang stort tænkt!
Men Pelle fik ikke Lov at være tilfreds med sig’
selv her heller. Han gik og led under den samme
Pinlige Uro som i Cellen, naar han snød sig fra sit
Arbejde og sad og læste i Smug — følte det paa sig,
som der bestandig var et Øje i Kighullet, der saa
ah, hvad han foretog sig. Han maatte i Lag med
Spørgsmaalet en Gang til.
. Den uegennyttige Morten misundelig? Ja han var
jo ikke faldet ind med Tusj ved Pelles Sejre, men
havde foretrukket at være hans onde Samvittighed!
Der kom vel endelig Bunden frem? Han havde be-
jrost sig i Støjen og skulde finde noget at øredøve
Mortens stille advarende Stemme med, og saa laa
beskyldningen lige for — Misundelse! Det blev nok
ham selv, der havde sveget.
. En Dag søgte han ham op. Mortens Bopæl var
tkke vanskelig at faa opspurgt, han havde faaet et
godt Navn som Forfatter og nævntes ofte i Bladene
1 Forbindelse med Underklassen. Han boede ude
Paa Sønder Boulevard, oppe under Taget som altid,
roed Udsigt ud over Kalvebod Strand og Amager.
„Nej, er du der!“ sagde han og tog Pelles Hæn-
^er- Han stod længe og stirrede ind i det strænge
rorede Ansigt, helt til han fik Taarer i Øjnene.
„Belle, hvor har du dog forandret dig!“ hviskede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
