Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der alligevel noget. Nu maa selve det store kunne
lykkes for dig.“
Pelle sad og lyttede ud i den faldende Skumring,
forundret og glad genert. Det var Morten, der gav
ham Udnævnelsen, den strænge ubestikkelige Mor-
ten, der altid før havde været efter ham som ond
Samvittighed.
„Nej, nu vil jeg være varsom/ 4 sagde han — „og
det er din egen Skyld, Morten. Det er dig, der har
gaaet og prikket til min Sjæl, og nu er den vaagen;
jeg gaar ikke blindt paa mere. Jeg har paa Følelsen,
at det, vi to er med i, er det største, Verden endnu
har set. Det griber længere ind i Fremtiden, end
jeg kan se, og derfor arbejder jeg med mig selv.
Jeg studerer Bøgerne du — det kom jeg i Lag med
derinde i Fængslet — jeg maa prøve paa at faa et
Overblik over Verden. Der er ogsaa foregaaet noget
besynderligt med mig — nu begriber jeg, hvad du
mente med, at Mennesket er helligt! Jeg er ikke
længer tilfreds med at være en lille Del af det hele,
men synes jeg maa se at blive en hel Verden selv.
Det høres taabeligt, men jeg føler det, som om jeg
selv befinder mig paa den ene Vægtskaal og hele
den øvrige Verden paa den anden. Og før jeg kan
vippe den op, tør jeg ikke tænke paa at stille mig
i Spidsen for de mange.“
Det var blevet Aften, uden at de mærkede det.
Det elektriske Lys nede fra Banegaardsterrænet ka-
stede sit Skær mod Kvistværelsets Loft og derfra
ned paa de to Mænd, som sad forover ludende i
Halvmørket og talte stille. Ingen af dem mærkede,
at Døren til det andet Værelse gik op; en lang ske-
letagtig Tøs stod paa Tærskelen og stirrede paa dem
med store sorte Pupiller. Hun var i bar Særk, der
var faldet ned fra den ene pilmagre Skulder, og bare
Ben; Særken stumpede oven for Knæet og viste et
Par sørgelig tynde Benpiber frem. Hendes Aande
gik pibende ud i Rummet.
Pelle løftede Hovedet for at sige noget, men tav
ved Synet af den hvide radmagre Skikkelse, der stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
