Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og betragtede ham med store sugende Øjne som
syntes at hvirvle Mørket ind i sig. Mødet med Mor-
ten havde sat ham i en egen forventningsfuld Stem-
ning, han havde endnu Kaldelsen lys i Øret og stir-
rede forfærdet paa det spøgelseagtige Væsen. De fine
at Nøden vansirede Linjer, Øjnenes Udtryk af ræd-
selsfuld Barneviden om Mørket, hele dette Dobbelt-
billede af dødsmærket Gustenhed og uindfriet Skøn-
hed — var det ikke Armodens Spøgelse, alt det for-
urettede og undertrykte, der forpint gik igen for at
mane ham? Havde hans Hjærne faaet Tilbagefald?
— var Cellens rædselsfulde Mørkningssyner ved at
komme igen? „Morten!“ hviskede han og rørte ved
hans Arm.
Morten sprang op. „Men Johanne dog, skammer
hu dig ikke!“ raabte han bebrejdende. Han vilde
skubbe Pigen tilbage i det andet Værelse og lukke
Døren. Men hun trængte sig forbi ham frem i Stuen.
Jeg vil ha’e Lov og se ham,“ sagde hun ophidset
„hvis De ikke la’r mig, saa render jeg min Vej!
— Han har gemt mit Tøj,“ hun stirrede paa Pelle
med sine indfaldne Øjne — „men jeg kan godt stikke
af i bar Særk. Hvad bryder jeg mig om det.“ Hen-
hes Stemme var hæs og grov af Baggaardenes klam-
me Luft.
„Gaa nu i Seng, Johanne,“ sagde Morten mildere
“7- „husk paa hvad Doktoren har sagt. Du kommer
hl at fryse, og saa er det hele spildt.“
„Hvad rager det mig!“ svarede hun og slog en
raa Latter op. „Du kan jo lade være at spilde no-
get paa mig — jeg har ingen Børn med dig.“ Hun
Rystede af Kulde men blev haardnakket staaende;
Mortens Forestillinger besvarede hun med en Strøm
af Skældsord. Tilsidst opgav han det og sank træt
ued paa en Stol. De to Mænd sad og saa paa hende
i Tavshed.
Barnet led synligt ved ikke at møde Modstand mere
°g forvirredes under deres stumme Blik. Hun ka-
stede med Hovedet og saa udfordrende fra den ene
fil den anden; hendes Øjne brændte unaturligt. Plud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
