Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der var ikke Plads til ham oppe i den trange
Lejlighed, hvor Ellen gik med sin Vask, saa lejede
han et Rum i den høje Kælder og hængte et stort
Skilt i Vinduet; han tegnede det selv med Sko-
magerblæk paa et Stykke Pap — saa sparedes de
Penge. Kom til mig med Deres Fodtøj, saa hjælper
vi hinanden paa Benene stod der. Naar Lasse
Fredrik ikke var paa Arbejde eller i Skole, holdt
han for det meste til nede hos Faderen; han var
en snild Fyr og kunde give en Haand til mange
Ting. Mens de arbejdede, samtalede de om alt muligt,
Knægten fortalte sin Far alt hvad han oplevede.
Han var stærkt i Færd med at forandre sig og
talte svært fornuftigt om alting. Pelle var bange for,
at han fik for lidt ud af sin Barndom. „Skal du
ikke op og lege med?a spurgte han, naar Kvarterets
Drenge hujende stormede forbi Kældervinduet. Men
Lasse Fredrik rystede paa Hovedet. I Leg havde
han været det altsammen fra Forbryder til Konge,
dér var ikke mere at naa. Nu vilde han gærne til
noget rigtigt og drømte foreløbig om at komme til
Søs.
Skønt de arbejdede alle tre, var det ikke mere
end lige de kunde slaa sig igennem; der blev aldrig
noget at hygge sig for. Dette var især Ellens Sorg,
Pelles Tanker syntes ikke at fæste sig ved det.
Naar man blot satte lidt spiseligt frem for ham, var
han tilfreds og saa ikke paa hvad det var.
Det var Ellens Drøm at de endnu — ved et van-
vittigt Slid tidlig og silde — skulde kunne arbejde
sig i Vejret og komme over i andre Lag. Men Pelle
blev vred, naar hun stod og sled efter Fyraften; de
niaatte hellere have det lidt fattigt og saa have Raad
til at være Mennesker, sagde han. Ellen forstod det
ikke, men saa nok at hans Sind var vendt en an-
den Vej; han som altid før faldt i Søvn over Bø-
gerne, kunde nu fortabe sig saadan i dem at han
ikke hørte Børnenes Tumlen omkring sig. Hun
niaatte ligefrem vække ham, naar der var noget hun
vilde — og blev ræd for denne ny Magt, der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
