Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kommet i Stedet for den gamle. Det var næsten
som en Forbandelse, at altid noget skulde arbejde
paa at føre ham ud over hende. Og lægge sig imod
turde hun ikke; hun havde bitre Erfaringer fra før.
„Hvad søger du i de Bøger?“ spurgte hun og
kom og satte sig hos ham. Pelle saa fraværende op,
hans Tanker kom fra fjærne Egne, hvor hun ikke
havde været med. Hvad han søgte? han prøvede
sig frem men kunde ikke gøre Rede for det. „Jeg
søger mig selv!“ sagde han pludselig med et dri-
stigt Hug gennem det hele. Ellen stirrede forundret
og skuffet paa ham.
Men hun kom igen — denne Gang skulde ikke
noget faa Lov at gaa imellem dem og ødelægge
hendes Verden. Hun lagde sig ikke paa tværs af
noget mere, men nu vilde hun følge ham og være
dér hvor han var. „Forklar mig, hvad det er du
har for — og tag mig med i det,“ sagde hun.
Pelle havde saa smaat belavet sig paa at gaa ene
ind i dette og blev glad ved at møde Drift til Ud-
vikling hos hende ogsaa. Indtil videre lignede Aan- .
dens Verden nærmest et Vildnis, og det var rart
nok at færdes to derinde.
Han satte hende ind i de Tanker der optog ham
selv, og drøftede dem med hende; og Ellen iagttog
undrende, at det altsammen var noget der ikke ved-
kom deres private lille Velfærd. Hun gjorde sig
megen Umag med at begribe denne Flugt bort fra
det, der dog var det væsenligste; det var jo ligesom
med Børn, der altid helst vilde det de ikke skulde.
Om Aftenen naar Svend Trøst og Søster var lagt
i Seng, tog Pelle en Bog og satte sig til at læse
højt. Ellen havde et eller andet Lappearbejde, og
Lasse Fredrik hang over en Stoleryg med Øjnene
stift hæftede paa Faderen og strittende Slugøren.
Skønt han ikke forstod det halve, fulgte han an-
spændt med — til Naturen gjorde sin Ret gældende
og han faldt i Søvn.
Ellen kunde saamænd godt forstaa det — hun
havde selv sin Nød med at holde Øjnene aabne;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
