Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
75
det var ikke Morskabsbøger Pelle læste. Undertiden
stansede han for at skrive noget op eller drøfte et
eller andet Spørgsmaal. Han kunde faa de besyn-
derligste Ideer og se Sammenhæng mellem Ting,
som Ellen syntes laa i hver sit Verdenshjørne; hun
niaatte tænke paa, om han ikke godt kunde have
studeret til Præst. Forresten klædte det ham; hans
Øjne blev helt sorte, naar han var rigtig optaget af
at forklare noget; og der kom et ejendommeligt
Træk om hans Mund, saa hun sad og fik Lyst til
at kysse den. Hun maatte i sit stille Sind indrømme,
at det i ethvert Tilfælde var en meget uskadelig
Fyraftensbeskæftigelse, og var glad til, at det der tog
ham denne Gang i al Fald bandt ham til Hjemmet.
En Dag gik det op for Pelle, at han alligevel
ikke havde hende med. Hun troede ikke engang paa
det han havde for — hun havde aldrig troet blindt
paa ham — „Hun har nok heller aldrig elsket mig
rigtig — det er derfor,“ tænkte han mismodig. Maa-
ske var det Forklaringen paa, at hun tog Svend
Trøst saa roligt som var han hendes eget Barn —
hun var ikke skinsyg! Pelle havde gærne ladet
sig overøse med Bebrejdelser for bagefter at faa et
Kys, vædet i brændende Taarer. Men Ellen kom.
ikke ud af Ligevægt.
Saa hyggeligt de havde det, mærkede han at hun
hl en vis Grad gjorde Bestik Uden ham — som
havde han en Svaghed man altid gjorde vel i at
regne med. Erfaringen fra gamle Dage sad dybt i
hende.
ii $
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
