Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
trædende var de samme, som gik og rodede der-
hjemme og saa ud værre end en Ulykke. De fleste
stillede ingen Fordringer men skulde bare have det
hilligt, de kostede sig selv og levede undertiden af
Gud ved hvad. Nogle tændte slet og ret Baal paa
en Jærnplade paa Gulvet og rodede sig noget sam-
men — Ris og saadan noget. De kunde ikke taale
dansk Mad, sagde Pelle. Undertiden stak de af uden
at betale, det hændte ogsaa at de tog noget med sig;
og slemme til at ødelægge var de. Silke at spinde
ved det var der ikke, men Ellen var foreløbig til-
freds, blot det gik rundt; saa hun havde Lejen og
Afdragene og lidt for sin Ulejlighed. Det var hen-
des stolte Plan at udrangere de daarlige Elementer
og lægge det hele lidt fornemmere an, naar det var
kommet godt i Gang.
„Nu kunde du godt sige nej til det daarligste Ar-
bejde og skaane dig lidt,“ sagde hun til Pelle, naar
han sad og masede med noget udslidt Fabriksfodtøj,
der hverken var Saal eller Overlær paa. Det meste
Fodtøj havde gjort Tjeneste andet Steds, før det
havnede her i Kvarteret, og naar Pelle fik det under
Behandling, var der ikke store Sager igen af det.
„Sig nej til det,“ sagde Ellen — „det er altfor sur
Fortjeneste for dig! Og nu klarer vi os jo, uden at
vi behøver tage alting med.“ I sin Hjærtens God-
hed syntes hun, han skulde have Lov til at dyrke
Bøgerne, siden det nu engang var hans svage Side.
Hun mente ham det godt nok, men Pelle skulde
ikke have noget af at være en æstetisk Driver, en
Jordemormand, der lod Konen forsørge sig og gik og
agerede boglærd. Der var nok af dem i Kvarteret, og
Beboerne saa op til dem, men de var ikke mor-
somme. Det var nærmest en anden Form for Druk-
kenbolte.
For ham var Bøgerne en ny Styrke, groet tungt
frem af Opholdet i Fængslet. Han havde siddet en-
som derinde med sit Arbejde, henvist til at sysle
med sig selv, og gaaet sin Person efter i Sømmene.
Det var jo ligesom at faa Selskab, naar han gravede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>