Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det ny og fremmede i sig frem for Dagen; og en
Dag stødte han paa sit eget Væsens Taage og op-
dagede, at den bestod af Erfaringer andre havde
gjort før ham. Biblen, som altid laa paa Fangens
Bord for Selskab, hjalp ham; dens Tale lød som en
dybt bekendt Stemme, der i meget mindede om Far
Lasses Røst i hans Barndom. Fra Biblen gik han
videre og opdagede, at de alvorlige Bøger var Men-
nesker, der sad i Ensomheden lige som han selv —
og talte udad.
Var Ensomheden da saa forfærdelig, naar man
havde saadant Selskab? Pelle begreb ikke sin egen
Angst for den mere. I sin Barndom havde han væ-
ret Skabning i bredeste Forstand og haft Selskab af
alt — han kunde underholde sig med Trær, Dyr
og Stene. De Traade visnede bort engang og tilførte
ikke Næring mere; men saa blev han ét med Mas-
serne og tænkte og følte nøjagtig som de. Nu var
ogsaa det ved at smuldre; han isoleredes tydeligt
Led for Led, og det morede ham at opdage en Plan
i det. Han havde gjort sig Naturen underdanig alle-
rede som Barn, han! — og siden erobret Masserne!
Nu var det Ensomheden, der skulde tages — og
midt i den færdedes han selv, stor og forunderlig!
Den var allerede i Færd med at sætte uudslettelige
Spor i hans Sind skønt han ingenting havde set af
den endnu. Han følte sig vidunderlig spændt til Mode
— omtrent som da han i sin Barndom ankom til
Bornholm sammen med Faderen og ingenting kunde
se men hørte et Mylder af Liv røre sig derinde bag
Taagen. En ny ukendt Verden fuld af Vidundere
bankede ham anende i Møde derinde fra.
Pelle handlede ikke ud fra nogen Viljesakt; han
kunde lige saa godt have prøvet at løfte sig selv i
Haaret, som beslutte at nu vilde han være et Men-
neske for sig selv. Det var en Opvaagnen af ny
Ævner! Han lod ikke længer Sol og Regn gaa hen
over Hovedet paa sig, der hændte det vidunderlige
med ham, at han saa undrende paa alt, hvad der
før var gledet ham forbi som hverdagsagtigt, og saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
