Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
alt i nyt straalende Lys. Han maatte gaa det hele
efter forfra, se hver Enkelthed an — nej var det
ikke vidunderligt som det forbandt sig altsammen,
Sorg og Glæde og tilsyneladende Smaating, til det
blev ham Pelle som havde hersket over hundred
Tusend og dog maatte i Fængsel for at føle sig rig.
Der var tændt noget i ham, som aldrig kunde sluk-
kes, en hellig Ild som alting maatte bære Ved til,
enten det vilde eller ej. Nu kunde han ikke besej-
res, han sugede Kræfter af selve Uendeligheden.
Den nøgne Celle — tre Skridt paa den ene Side
og seks paa den anden — med sin Glug, sin sød-
lige Klosetstank, og det mystiske Kighul i Døren der
var som et vaagent Øje over én bestandig–––-ja
hvor havde den ikke rummet meget! Det havde jo
sile Dage været Fattigmands Lod at skabe sig Ver-
dener af Tomheden, dejlige Fatamorganaer, der brast
pludselig og kastede ham endnu mere arm og øde
tilbage. Men dette holdt; i Cellens nøgne Kammer
syntes alle Livets Ledninger at forenes — den var
som det mørke underjordiske Rum i vældige Byg-
ninger, hvor Mekanismen gemmes, der aabner og
lukker for Lys og Varme til hele Komplekset. Der-
inde opdagede han, hvor rigt og mangfoldigt Livet er.
Pelle gik om i en egen løftet Stemning. Han følte
det saadan, at noget der var større og skønnere end
han selv, havde taget Stade i ham og skulde vokse
sig ud til sin Fuldendelse derinde. Inden i ham
groede det, et nyt Væsen der dog var ham selv,
hvilede dér og sugede Næring af alt, hvad han fore-
tog sig. Han færdedes varsomt og stille, med et ind-
advendt Udtryk som vejede han alting; der var saa
toeget man ikke maatte, fordi det kunde skade det!
De var altid to nu — Pelle og dette forunderlige
usete Jeg, der hvilede trygt og tungt i ham som et
Poster, med sin Rod i det dunkle.–––––-
Pelles Forhold til Bøgerne var dybt begrundet —
han maatte have Rede paa Verden nu. Digtervær-
kerne var han lidt mistroisk overfor, man kom for
,et til deres Indhold, det kunde ikke være rigtig fat.
Pelle Erobreren. IV li
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
