Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Aa, Ellen kan overkomme meget,“ sagde Pelle
varmt. „Du vil gøre hende en Glæde med det.“
„Saa siger jeg jer Tak for Tilbudet,“ udbrød Mor-
ten. „Det vil betyde en stor Lettelse for mig— bare
hun nu kan taale Overflytningen. Det er ikke saa-
dan, at hun volder mig Bekymring mere, vi har det
udmærket sammen. Johanne er god og føjelig, et
rigtig prægtigt Barn saa forhutlet hun er. — I vil
ingen Vanskeligheder faa af hende. Men jeg tror hun
har godt af at komme væk fra mig her, hen et Sted
hvor der er en Husmoder — og Børn. Pasningen
er det jo ogsaa saa som saa med.“
De gik ind til hende, hun laa og sov; der sad
store Svedperler i hendes blege Ansigt. „Det er Ud-
mattelsen,“ hviskede Morten, „hun har ikke ret
mange Kræfter endnu.“ Deres Nærværelse gjorde
hendes Søvn urolig, hun kastede sig frem og til-
bage; pludselig slog hun Øjnene op og stirrede om-
kring sig med et Udtryk af vanvittig Rædsel. Saa
genkendte hun dem og smilede; hun lettede sig lidt
°g rakte Pelle begge sine Hænder med et henri-
vende Udtryk af barnligt Koketteri.
„Fortæl mig noget om Huset derude og Svend
Trøst,“ sagde hun og gjorde Plads til ham paa Senge-
kanten. „Jeg ligger og keder mig, og Hr. Morten er
saa alvorlig.“ Hun saa udfordrende hen paa ham.
„Er han det?“ udbrød Pelle. „Det er nok, fordi
han skriver Bøger.“
, „Næ, men man er nødt til at holde lidt paa Vær-
digheden,“ sagde Morten og satte et pudsigt Skole-
mesteransigt op. „Den lille Frøken begynder at blive
iidt næbbet.“
Johanne laa og smaalo indvendig og flyttede Øj-
nene fra den ene til den anden. „Han skulde ha’e
et Par Briller, saa lignede han en rigtig én,“ sagde
hun. Hun talte halv hviskende, mere havde hun
ikke Kræfter til • men Stemmen var varm af Kaad-
hed. ’
„Du maa hellere tage hjem til os, naar han er
saa slem,“ sagde Pelle. „Saa kan du lege med Bør-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
