Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nene og ligge i Haven i Solskinnet. Du kan tro den
er dejlig nu! — Ja, det er mit Alvor,a vedblev han
da hun stadig smilede. „Ellen bad mig tage herind
og sige det.a
Hun blev pludselig alvorlig og saa fra den ene til
den anden en Stund. Saa tog hun de mørke Øjne
til sig. „Flytter Morten med derud?“ spurgte hun
med bortvendt Ansigt.
„Nej jeg maa jo blive her, Johanne. Men jeg kom-
mer ud og ser til dig.a
„Hver Dag?a Hun laa vendt mod Væggen og
kradsede i Tapetet med Neglene.
Jeg skal nok komme og se til min lille Kærest
lige saa tidt jeg kan,a sagde Morten og strøg hende
over Haaret.
Hun rødmede op over Halsen, Blodet gik frem i
en pludselig Bølge og sugedes saa umærkeligt op i
Hudens Bleghed, som en døende Glød. Saadan kom
og gik Hannes Blod ogsaa for et godt Ord, hun
havde arvet Moderens Blu — og usigelige Ynde. Og
hendes lunefulde Stædighed nok ogsaa.
Hun laa stum med Ryggen til dem og svarede
ikke paa deres Overtalelser. Det var ikke godt at
sige, om hun overhovedet hørte paa dem. Men plud-
selig vendte hun Ansigtet mod Morten med et hade-
fuldt Udtryk. „Du behøver ikke gøre dig saa megen
Ulejlighed, du skal nok blive af med mig,“ sagde
hun. Hendes Øjne brændte imod ham.
Morten saa blot bedrøvet paa hende, men Pelle
blev vred. „Du maa godt skamme dig at tage det
paa den Maade,“ sagde han. „Det har Morten til
Tak for alt sit! Jo det vil jeg nok sige — du er rig-
tignok en taknemmelig Sjæl.“
Hanne laa og tog imod Skændene uden at røre
en Mine. Da han holdt op, tog hun stille hans
Haand og lagde den over sit fine spidse Ansigt —
den dækkede det helt. Hun laa og tittede frem paa
ham og Morten mellem de store Fingre, med et un-
derlig resigneret Udtryk der skulde være skælmsk.
Jeg ved godt, at det var grimt,“ sagde hun udtryks-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
