- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / IV. Gryet /
153

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

meget som nogen af de andre. Men hun brød for-
øvrigt ikke sit Hoved med det, hun levede „sit eget
Liv og var tilfreds og lykkelig.
Pelle havde frygtet, at Landet herude vilde kede
hende, og tilsyneladende kom hun heller ikke i no-
get Forhold til det. Hun lugede og var paa Færde
’ Haven, virksom og skabende som hun var, og fik
efterhaanden godt Greb paa det; men noget egen-
hgt syntes det ikke at byde hende. Det glædede
hende ikke at stikke Hænderne ned i Mulden, Pelle
°g Børnene trivedes herude, og dermed var hendes
Forhold til det givet, slaa Rod for egen Regning
gjorde hun ikke. Hun kunde trives hvor som helst
1 Verden, blot de var der, deres Ve og Vel var og-
saa hendes. Hun groede ud fra dem og havde sin
egen vidunderlige Vækst indad.
Derinde i hendes Sind holdt forunderlige skjulte
Kræfter til, de tumlede hverken med Læresætninger
olier Systemer, men frembragte den Varme som bar
det hele frem. Han havde ingen Trang til at trænge
herskende derind mere, hvad brød han sig om den
logiske Forstaaelse mellem Mand og Kvinde det
yar hendes Hjærte, han trængte til at være omstraa-
let af. Han krævede Forstaaelse af gode Venner, det
var den dybe Tilfredsstillelse ved at være sammen
med f. Eks. Morten, at man i god Samdrægtighed
Jalte sig frem til en Station. Og tav man stille, løb
Tankerne af sig selv parallelt videre — og var paa
Siden af hinanden naar man igen tog fat. Men selv
°rn Ellen og han gik ud fra samme Punkt, var den
^indste Pavse nok til at føre deres Tanker i hver
sin Retning; han vidste aldrig, hvor hun dukkede
°P igen. Saa godt han efterhaanden troede at kende
hende, bestandig kom hun lige overraskende og
uventet bag paa ham. Og var det ikke netop det
han elskede? hvorfor saa bekæmpe det ud fra For-
dringerne til en fattig Logik!
Lige uudgrundelig blev hun ved at være, hvor
meget han saa mente han tilegnede sig af hende.
Hun blev større og større af det, en ny og fremmed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:49:32 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/4/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free