Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det værste var ovrej hun forsømte baade Pelle og
Børnene for at tage sig af Johanne.
„Du har altfor meget at gøre,“ sagde Pelle bekymret
— „det ender med at du bliver syg for mig. Lad os
dog tage Hjælp.“ Og da Ellen ikke vilde høre Tale
om det, tog han selv Affære og fik Dronning The-
rese til at være derude om Dagen.
Paa nogle Dage ordnede Morten sine Sager, skilte
sig af med Lejligheden og flyttede ud til dem. „Du
skal dog ikke saadan kunne flygte fra mig,“ sagde
han til Johanne, der sad over Ende i Sengen og
lyttede efter, at de bar hans Sager ovenpaa. „Naar
du nu bliver rask nok, flytter du op i det store
Kvistværelse; og saa bor vi to ovenpaa og har det
hyggeligt igen. Ikke sandt?“ . „ , P
Hun svarede ikke men blev rød i Hovedet a
Glæde. .
Ellen fik saa det Beløb, Morten plejede at give
ud om Maaneden til Mad og Husleje. Hun blev helt
bestyrtet, hvad skulde hun dog med alle de renge
7— det var alt for meget! Naa, nu behøvede de da
ikke gaa og være bekymrede for Huslejen.
. Johanne blev snart saa rask, at hun kunde være
lidt oppe; Luften herude havde en gavnlig Indfly-
delse paa hendes Nerver, og Ellen forstod at sætte
hende i Humør. Gamle Brun forærede hende en dej-
lig rød og gul Liggestol af flettet Straa; og naar Solen
skinnede, blev hun baaret ud paa Plænen. Hun laa
°g saa paa Børnenes Leg, undertiden legede hun
ogsaa med fra sin Stol og laa og kommanderede de
t0 i Øst og Vest. Svend Trøst lod sig godmodigt
jage med, men Søster var lidt mere forbeholden.
Hun kunde ikke lide, at den fremmede Pige kaldte
Delle for Far- og naar hun var i Dnllehjørnet, stil-
lede hun sig op lidt henne og stod og gentog: „Det
er ikke din Far, for det er min Far!“ Saa maatte
Ellen efter hende. ,. , , .
Men for det meste laa Johanne og stirrede ud 1
Luften med et Blik fuldt af forfærdelig Lede. En
kort Stund lod hun sig fange af noget nyt, men det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
