Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
varede kun et Øjeblik, saa gled Blikket igen bort.
Rask nok til at gaa omkring var hun aldrig; selv
om hun følte sig kvik, vilde Benene ikke bære
hende. Brun kom hver Eftermiddag ud til Gryet for
at se til hende, den gamle Mand var dybt grebet af
hendes sørgelige Skæbne og havde opgivet sin sæd-
vanlige Ferierejse for at kunne følge hendes Tilstand.
„Vi maa gøre noget for hende,“ sagde han til Læ-
gen, der paa hans Anmodning indfandt sig daglig —
„er der da ingenting at gøre?“
Men Lægen rystede paa Hovedet. „Hun kan ikke
faa det bedre, end hun har det her,“ sagde han.
Alle holdt de af hende, og gjorde hvad de kunde
for at glæde hende. Brun havde altid noget med,
han købte kostbare Ting til hende, smukke Silke-
tæpper, hun kunde have over sig naar hun laa i
Haven, og et prægtigt stort Koralhalsbaand. Alt
hvad han kunde tænke hun ønskede sig, fik hun.
Hendes Øjne straalede, hvergang hun fik noget nyt,
og hun bar det altsammen paa sig. „Nu er jeg en
Prinsesse i al sin Stads,“ hviskede hun og smilede
mod ham — for saa i næste Øjeblik at glemme det
hele. Hun holdt meget af den gamle Mand, for-
langte at han skulde sidde hos hende, og kaldte
ham Bedstefar med et sørgeligt Forsøg paa Skæl-
meri. Men hun hørte ikke paa, hvad han fortalte
hende; han kunde rolig gaa med, naar de smaa
kom listende og vilde have ham med ud at lege
paa Marken — hun mærkede det ikke.
Ak ingenting kunde forsone hendes Barnesjæl
med dens stakkels skamskændede Legeme, hverken
Kærlighed eller Smykker. Det var som om den
lededes ved sit Hylster, og stod og grov i det Blaa
saa langt ude som muligt, holdt fangen i en tynd
Traad der blot skulde slides over. Hun blev med
hver Dag mere gennemsigtig, det saas tydelig nu,
hun havde de andre Børn ved Siden af sig. De aad
og trivedes for hende med! Naar Ellen ikke pas-
sede paa, kom Svend Trøst trissende og spiste Jo-
hannes Sygemad, skøndt Gud skulde vide han ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
