Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Kære Ven, du vil da ikke blive saadan ved/
sagde Pelle pludselig og stak sin Arm ind under
Mortens. „Nu har du jo fulgt det stakkels Barn saa
langt paa Vej, du kunde — de levende har ogsaa et
Krav paa dig.“
Morten løftede Hovedet. „Er det ikke ligegyldigt*
om jeg skriver nogle Sider mere eller mindre?“ sagde
han træt.
„Du har faaet din Pen for at forsvare de værge-
løse med den — du har ikke Lov at give op,“ sagde
Pelle.
Morten lo bittert. „Har jeg kanske ikke talt Bør-
nenes Sag efter Ævne — og været naiv nok til at
tro, at her i det mindste behøvede man blot aabne
Folks Øjne for ogsaa at tage dem om Hjærtet. Og
hvad opnaar man saa? At forøge den saakaldte gode
Literatur med endnu et Bind — naar det kommer
højest. Menneskene er praktiske Væsner du, man
kan med største Lethed faa dem til at fælde Tea-
tertaarer; de kan godt lide at sidde i Parkettet og
græde med den Ulykkelige. Men ve ham, om de
møder ham igen paaGaden. De varmeste Ord om
det gribende i mine Børneskildringer har jeg faaet
af en gammel Herre, der senere viste sig at efter-
stræbe Smaabørn.“
„Men hvad saa da?“ sagde Pelle og stirrede for-
færdet paa ham.
Ja, hvad saa da, sig du mig det. Du har Ret i, at
jeg er lige glad, men kan man blive ved med at tage
Del i en Kamp, der ikke engang skaaner Børnene?
Husker Du min lille Søster Karen, som maatte gaa
i Havnen? — hvor mange tusind Børn staar der
ikke bag hende og Johanne! Man kalder dette for
Barnets Aarhundrede — og saa raaber Børnenes
Blod jo fra Jorden! Endda er de lykkelige, naar de
kan liste bort — tænk om Johanne havde levet vi-
dere med sit. Barndommens Skygger naar over hele
Livet!“
„Ja og det gør Barndommens Solskin ogsaa,“ ud-
brød Pelle varmt. „Netop derfor maa vi ikke svigte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
