Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fattigungerne. Vi vil faa Brug for en Slægt med
varme Hjærter.*
Jeg har jo tænkt det samme,“ sagde Morten
græmmet. „Ved du, Pelle — jeg elskede dette Barn,
der kom til mig allerlængst nede fra; hun rummede
det hele for mig, aldrig er Elendigheden kommet
mig saa grumt ind paa Livet. Det blev en skøn Drøm
— en taabelig Drøm — i m
*g> at fjun skulde leve.
Jeg skulde kæle Liv og Lykke ind i hende igen, og
saa vilde jeg skrive en Bog om det, der sejrer. Jeg
ved ikke, om du forstaar mig —: om Elendigheden,
der bliver sund og lykkelig under Godhedens Sol.
Hun var jo det hele; dybere ned kan Livet vel ikke
godt føres! Og lagde du Mærke til, hvor megen
Skønhed og Finhed der alligevel var begravet under
Kloakslam hos hende? Jeg havde glædet mig tu at
faa det frem, befriet fra al Nød og Hæslighed og
saa vise Verden, at saa skønne er vi hernede, naar
man skraber Snavset af os. Kanske kunde det have
lokket den til at øve Retfærdighed. Saadan har jeg
drømt, men det er en besk Lod at faa de Ulykke-
lige udpeget til sin Elskede. Min eneste Kærlighed
er uoprettelig død, og nu kan jeg ikke skrive om
n°get, der sejrer. Hvad skal jeg saa der.
Jeg tror, det er Hugo der siger, at Hjertet er
den eneste Fugl som bærer sit Bur, sagde Pelle.
„Men dit Hjærte nægter nok at tage ved, naar der
er allermest Brug for det.a
„Nej, du,“ sagde Morten lidt ivrigere — „jeg svig-
ter vist ikke. Men dette har været et haardt Ned-
slag for mig — bare jeg havde noget mere af din
lyse Tro. Naa, jeg maa være henrykt for, at jeg
har dig selv.“ Han rakte Pelle Haanden med et
godt Smil. , . „
Bibliotekaren kom dem i Møde ned over Mar-
kerne. „Det tog længe med jer to Dioskurer, sagde
han og saa opmærksomt paa dem „Ellen venter
med M&dcn a
De tre Mand fulgtes op over den nøgne Stubmark
mod Huset. „Nu er det bedste af Sommeren forbi,“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
