Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sit Tøj til Vask — og saa de ikke ødelægger det for
ham med Klor.“
„Skulde du ikke se lidt efter ham, mens han pak-
ker ind?a spurgte Pelle. „Ellers er jeg bange for,
han ikke faar det med han har Brug for. Morten
glemmer sommetider sit Hoved i Nathuen.“
Ellen gik ovenpaa med det Tøj, hun havde ledt
frem. Det var et Held hun kom, Morten havde
pakket sin Kuffert fuld af bar Bøger og lagt de nød-
vendige Ting til Side. Han stod og trippede, og var
helt ulykkelig da hun tømte det hele ud af Kuffer-
ten igen og begyndte forfra; nu var det saa pænt
ordnet, Digtene for sig og Proletar-Skildringerne for
sig — han kunde lige stikke sin Haand ned og tage
hvad han ønskede. Men Ellen kendte ikke til Skaan-
sel, det hele maatte herut paa Gulvet, og hver Stump
Tøj han ejede, maatte han lægge frem paa Stole.
Det nødvendige blev sorteret fra. For hver Stump
der kom i Kufferten, protesterede Morten spagfær-
digt — det kunde virkelig ikke betale sig at slæbe
Strømper med — eller flere Sæt Linned; det købte
man simpelthen, efterhaanden som man fik Brug for
det. Naa? saa det kunde det ikke? Men slæbe om-
kring med en stor Kuffert unyttige Bøger ligesom
en anden Kolportør — det kunde vel betale sig!
Ellen laa paa Knæ foran Kufferten og gjorde Vej.
Pelle kom op ved hendes Ivrighed, han stod lænet
mod Døraabningen og saa paa dem. „Det er rigtigt,
giv ham bare en Omgang Gaberbejse, saa han kan
holde, til han naar hjem igen,“ sagde han leende.
„Han kan godt trænge til det.“
Morten sad paa en Stol og saa slukøret ud. „Gud-
skelov man ikke er gift,“ sagde han. Jeg begynder
virkelig at faa Medlidenhed med dig, Pelle.“ Man
kunde se paa ham, at han nød Omsorgen.
J a nu kan du da se, hvad for et Huskors jeg
har faaet,“ svarede Pelle alvorligt. „Du har aldrig
villet tro det før.“
Ellen lod dem bare snakke; nu var Kufferten stop-
pende fuld, og nu vidste hun da, han ikke kom til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>