- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / IV. Gryet /
197

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

somme Anstrængelse. Saa kom Ellen med den var-
me Mælk og Emsersaltet, den lille drak det med et
resigneret U dtrvk — og faldt hen igen.
„ „Saa slemt har det aldrig været før,“ hviskede
Ellen — „hvad kan det saa nytte? Maaske er Land-
luften slet ikke god for hende.“
„Det skulde den dog gærne være,“ sagde Pelle
„for ellers er hun jo en lille forgiftet Stakkel.
, Ellens Stemme klang af den Mulighed, at de
kunde komme til at flytte tilbage til Byen igen or
Barnets Skyld. For hende var Byluften ikke ond,
men simpelthen mildere end den herude. Gennem
flere Slægtled var hun vænnet til den og havde
overvundet dens skadelige Indflydelser; for hende
var den god som kun Hjemegnens Luft er d e.
Hun kunde bo hvor det skulde være, men hendes
Barndoms Egn maatte der ikke siges noget paa. Saa
blev hun ivrig. ,
Barnet var vaagnet ved deres Hvisken og aa og
stirrede paa dem. ,Jeg dør ikke? gør j®
8 ve
sPurgte hun i ud Stuen.
De bøjede sig over hende. M n , n
„Nu skal du putte dig og ikke tænke pa
noget,“ sagde Ellen angst. H • :PfJ
Men Barnet blev haardnakket ved sit. „ ) g
ni„ dør, vil I saa sørge lige saa meget over mig
som over Johanne?“ spurgte hun spændt og
dem fast m ed sine Øjne. .
Belle nikkede, det var ham ikke muligt at sige
noget.* . ,
„Vil du tjære Loftet sort, for at Y
!se ^.hfn
§er over mig? — Vil du, Far?“ vedblev hun ubøn-
j a ! jå U Ssagde** E
*1len fortvivlet og kyssede hende
Paa M unden for at faa hende til at tie.
Saa lagde Barnet sig tilfreds om paa Siden, et
Øjeblik efter sov hun. . , D .. .
„Hun er ikke hed mere,“ hviskede Pelle. Jeg
„ror Feberen er forbi.“ Hans Ansigt var forfærdelig
alvorligt; Døden havde strøget hen over det med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:49:32 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/4/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free