Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
For Søster var det ikke noget nyt, hun talte hver
Dag med Hønsene og Kaninerne og vidste nok, hvor
kloge de var.
„Kan Blomsterne mon ogsaa tænke?“ spurgte
Lasse Fredrik. Han var netop i Færd med at tegne
en Blomst efter Hukommelsen, og den vilde hele
Tiden tage Lighed efter et Ansigt — deraf Spørgs-
maalet.
Pelle mente det nok.
„Nej Pelle dog,“ sagde Ellen „nu gaar du for
vidt. Tænke er noget kun vi Mennesker kan.“
„De kan i hvert Fald føle, og det er vel ogsaa
paa en Maade at tænke — det er bare med Hjær-
tet. De mærker straks, om man holder af dem —
hvis man ikke gør det, trives de heller ikke for en.“
,Ja det tror jeg. For den der holder af dem,
passer dem ogsaa godt,“ vedblev Ellen uforbederlig.
„Det er jeg ikke saa vis paa,“ svarede Pelle og
saa drilsk paa hende. „Du holder meget af Flittig-
Lise, men en Gartner vilde vist sige at du behand-
ler den som en Kaalstok. Og se, hvor den blomstrer
flittigt alligevel. De besvarer venlige Tanker med
Taknemmelighed, og det er dog en smuk Maade at
tænke paa. Forstanden er maaske ikke saa meget
værd, som vi Mennesker gaar og bilder os ind —
du tænker jo selv med Hjærtet, lille Mor.“ Det var
hans Kælenavn til hende, nu hun var med Barn.
Efter saadan en lille Afbrydelse gik de to videre.
Pelle maatte fortælle Søster om alle A B C-Bogens
Dyr, om den nyttige Ko — og Haren der slikkede
Duggen af Kløveren og hoppede op lige for Næsen
af Vogterdrengen. Om Vinteren gik den ind i Ha-
ven, gnavede Barken af de unge Trær og aad Bon-
dekonens Kaal. ,Ja det maa jeg bekende,“ faldt El-
len ind, og saa lo de alle, for Morten havde lige
spist hendes Grønkaal.
Saa sprang Barnet pludselig fra og vilde vide, om
København havde været til altid, altid! Pelle gik et
Øjeblik i Staa, men fik i et lykkeligt Nu Biskop
Absalon gravet frem i Erindringen. Han benyttede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
