Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lejligheden til at fortælle, at Hovedstaden havde en
halv Million Mennesker.
„Har du da talt dem, Far?“ udbrød Barnet be-
tuttet og greb ham i Ærmet.
„Aa det kan du vel nok begribe Far ikke har,
dit lille Fæ!“ sagde Lasse Fredrik. „Der ku’ jo
fødes en imens.“
Saa var man ved Hanen igen, som baade be-
gyndte Bogen og sluttede den. Den stod og galede
nok saa kry og sov aldrig; en rigtig Vigtigper var
den, men naar Søster var flittig, lagde den en Enøre
mellem Bladene. Men Hønsene de gjorde Æg, og
det viste sig, at de havde det akkurat som- Blom-
sterne. Naar man gjorde sig gode Venner med dem
og behandlede dem som hørende til Familien, saa
var de flittige til at lægge, men lavede man Møn-
stergaard til dem og behandlede dem efter alle Kun-
stens Regler, saa tjente de ikke til Føden engang.
Farbror Kalles havde en Høne, som gik inde i Stuen
mellem alle Rollingerne, og den lagde sit Æg inde
under Sengen hver eneste Dag hele Vinteren igen-
nem, naar alle andre Høns var golde. Saa købte
Stengaardsbonden den for at lægge til paa den; han
gav tyve Kroner for den, og mente han havde er-
hværvet sig en Guldgrube. Men lige saa snart den
kom over paa Stengaarden, holdt den op med at
lægge Vinteræg. — For dér hørte den ikke til Fa-
milien, men var bare en Høne der skulde tjenes
paa.
„Mors Flittig-Lise blomstrer hele Vinteren“, sagde
Søster og saa rørt hen paa Blomsten.
„Ja det er jo, fordi den ser vi andre er saa flit-
tige,“ svarede Lasse Fredrik gavtyveagtigt.
„Vil du se du dyr dig!“ Pelle langede ud efter
ham.
Ellen sad og strikkede paa nogle bitte smaa Strøm-
per. Hendes Blik flyttede sig dvælende fra den ene
til den anden; hun smilede overbærende til deres
Passiar. De var nogle store Børn allesammen!
„Mor, maa jeg faa dem til min Dukke?“ spurgte
Anna og tog den færdige Strømpe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
