- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / IV. Gryet /
220

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gende Navne. Det var sidst i Halvfjerserne — ved
den Tid Underklassebevægelsen begyndte at tage
Fart! Fra neden forlangtes der energisk Undersø-
gelse, og helt dysse Historien ned turde man ikke,
for ikke at give Paastanden om det Bestaaendes
Raaddenskab og Partiskhed Vind i Sejlene. Da det
trak op til en Undersøgelse, og det kunde forudses,
at Levemanden Brun vilde blive ofret paa Mæng-
dens Alter for at dække dem, der stod højere, tryk-
kede Kornelius Brun sin Søn Pistolen i Haanden.
Eller skød ham ned — Bibliotekaren kunde ikke
afgøre hvilket.
„Se det var de to Frugter paa det udgaaende
Slægtstræ,“ sagde Brun bittert, — „og det kan jo
ikke nægtes, de var noget ormstukne. Den tredje er
mig! Jeg kom som en Skrabkage — femten Aar efter
min yngste Broder. Mine Forældre havde vist alle-
rede da faaet nok af deres Afkom; jeg blev i al
Fald paa Forhaand anset for haabløst mislykket —
endnu før jeg havde haft Lejlighed til at vise noget
som helst. Maaske har de instinktmæssigt følt, at jeg
vilde tage en skæv Retning, jeg ogsaa. Ogsaa i mig
var de opløsende Kræfter fremherskende, jeg mang-
lede f. Eks. i høj Grad Familiefølelse. Allerede som
lille husker jeg at have hørt Moder beklage sig over
mine plebejiske Tilbøjeligheder, jeg holdt mig altid
til Tyendet og tog Parti for det mod mine Foræl-
dre. Man saa i Familien mere skævt til mig, naar
jeg stod paa vore Undergivnes Ret, end man havde
gjort til Idioten, der rev alting istykker, eller Øde-
lan’en, der lavede Skandale og Gæld — og sagtens
med god Grund! Moder gav mig rigeligt med Penge
til at more mig for — rimeligvis for at modvirke
mine plebejiske Tilbøjeligheder; men jeg blev hurtig
færdig med Fornøjelserne og kastede mig over Stu-
deringer. Dagen interesserede mig ikke, men allerede
som Dreng havde jeg en mærkelig Trang til Tilbage-
blik; jeg kastede mig særlig over Historien og dens
Filosofi. Fader saa rigtig, naar han haanede mig og
kaldte det at gaa i Kloster; i den Alder, hvor andre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:49:32 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/4/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free