Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Unge sværmer, kunde jeg ikke afvinde nogen Kvinde
Interesse, mens næsten enhver Bog fristede mig til
nærmere Bekendtskab. Lang Tid gik han og haabede
paa, at jeg skulde gaa i mig selv og overtage For-
retningen, og da jeg definitivt valgte Studierne, rev
det helt ud mellem os. „Naar Forretningen ryger,
saa er Slægten ikke mere!“ sagde han og solgte det
hele. Han havde allerede været Enkemand i flere
Aar dengang og havde ikke andre end mig; men i
de fem Aar, han levede efter at have afstaaet For-
retningen, omgikkes vi ikke. Han hadede mig, fordi
jeg ikke overtog den — men hvad skulde jeg dér?
Jeg sad jo ikke inde med de Egenskaber, hvorpaa
der drives Forretning i vore Dage og havde blot
ødelagt det hele. Fra mit tredivte Aar har jeg hen-
levet min Tid mellem Reoler og registreret andres
Liv og Handlinger; nu først har jeg fundet ud i
Dagen og skal til at leve mit eget Liv og nu er
det snart forbi!“
„Det er først nu, Livet skal til at blive værd at
leve — saa De er kommet ud i rette Tid,“ sagde
Peiie
„Nej du, jeg staar jo ikke i Opgangen!“ sagde
Brun mismodig. „Jeg møder Ungdommen, og mit
Sind bøjer sig mod den; men det er som Aften og
Morgen, der mødes i den samme Rødme under de
lyse Nætter. Jeg har kun faaet min Part i det ny,
fordi det gamle skal bøje sig for det, saa Ringen kan
sluttes. Du gaar ind, dér hvor jeg gaar ud.“
„Det maa have været en sørgelig Tilværelse at
gaa dér altid blandt Bøger og Bøger uden et Men-
neske, der holdt af én,“ kunde Ellen udbryde. „Hvor-
for giftede De Dem ikke ogsaa? Saa skrækkelige
er vi Kvinder da ikke, at der ikke skulde være én,
De syntes om.“
„Nej, man skulde ikke synes det — men sandt er
det ikke desto mindre,“ svarede Brun med et Smil.
„Antipatien var forresten gensidig — det er saadan
noget altid. Det har vel ikke været Meningen, jeg
gamle Støder skulde have Lov til at sætte Børn i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
