Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Nej, hun har jo altid været Kæledæggen, og
Fatter har saamænd tidt gaaet og været ked af det.
Men han gør sig jo haard,“ sagde Madam Stolpe.
„Sludder, Mutter!“ brummede Stolpe — „Fruen-
timmerne skal altid vrøvle.“
Tiden havde taget paa dem begge. Der havde
været en Del Arbejdsløshed i Faget, og Stolpe var til
Aars nu, det kneb at hamle op med de Unge paa
Stilladset. Det saas paa Klæderne, at de ikke sad
saa godt i det som i gamle Dage. Men Stolpe var
fremdeles Formand for Fagforeningen og en anset
Mand inden for Bevægelsen
„Og nu min Dreng,“ sagde han pludselig og lagde
Hænderne paa Pelles Skuldre — „maa du sku
sætte mig lidt ind i, hvad det er du har for denne
Gang. Jeg hører, du begynder at mudre op i Ge-
mytterne igen.“
Pelle satte ham ind i sin store Plan om Fællesvirk-
somheder, den gamle kendte forresten en hel Del
til det — det viste sig, at han paa Afstand havde
fulgt Pelles Færd.
„Det er kanske slet ikke saa skeløjet, det dér,“
sagde han — „maaske kunde vi lige saa stille klem-
me Kapitalen ud af Tilværelsen, naar vi allesammen
kilede paa. Men du maa have Bevægelsen med;
og saa maa det slaas fast, at enhver der ikke støt-
ter sine egne er en Skruebrækker.“
„Jeg har faaet Forbindelse — men det gaar lidt
trevent,“ sagde Pelle.
„Saa maa vi prikke lidt til dem. — Hør, ham
denne her Særling — Brun hedder han jo — bor
han ikke hos jer?“
„Han er nu ingen Særling,“ sagde Pelle leende.
„Vi kan jo gaa op og hilse paa ham.“
Brun og Stolpe fik hurtig noget at tale om; de
var lige gamle og havde oplevet Bevægelsens første
Dage fra hver sin Side. Madam Stolpe kom flere
Gange og rykkede i sin Mand — de skulde hjem.
„Naa, det er ikke værd at lægge sig ud med sin
egen Kone,“ sagde Stolpe endelig — „men jeg kom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>