- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / IV. Gryet /
225

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

^4-2
225
Ellen rystede paa Hovedet. „De skal komme af
dem selv,“ sagde hun bestemt. Sig selv var hun
ligeglad med, men de havde trukket paa Næsen ad
Pelle, saa var det ikke mere end rimeligt, de kom
og gjorde det godt igen.
„Men jeg har sendt Bud,“ sagde Pelle — „det
var det Lasse Fredrik cyklede om. Du skal ikke
ligge i Barselseng uden Moders Hjælp.“
Allerede et Par Timer efter var Madam Stolpe
der. Hun var meget bevæget; for at skjule det gav
hun sig til at endevende hele Huset for rene Klude
og Bind, mens hun gik og smaaskændte. Det var
saamænd ogsaa en Tid at sende Bud efter én, naar
det hele var overstaaet.
Fatter Stolpe var mere haard; han hørte ikke til
dem, der saadan kom springende saa snart -man
fløjtede! Men et Par Aftener efter at den Lille var
kommet til Verden, løb Pelle over ham — han gik
og luskede et Stykke neden for Huset. Naa ja, han
gik og ventede paa Mutter for at følge hende hjem,
altsaa — det ragede vel ingen? Han lod meget af-
visende, men var forholdsvis let at nøde indenfor;
og det varede ikke længe, før Ellen fik ham tøet
op. Hun havde sin egen Fremgangsmaade som altid.
„Jeg vil bare sige dig Far, at det er ikke mig,
der har sendt Bud efter dig, men Pelle. Og hvis
du ikke giver ham Haanden, og siger du har gjort
ham Uret, saa bliver vi aldrig gode Venner igen!“
„Hun er sku det samme tyvebrændte Fruentim-
mer til og ta’e Tyren ved Hornene, hun altid har
væ’t,“ sagde Stolpe uden at se paa hende. „Naa,
man kan vel lige saa godt springe som krybe i det
_ og vedgaa at man har spillet Skidtmads. Skal vi
slaa en Streg over det, Svigersøn?“ Han rakte Pelle
Haanden.
Da først Forsoningen var ovre, blev Stolpe helt
oprømt. „Jeg havde saamænd ikke drømt om, at jeg
skulde faa Tøsen at se for det første — og aller-
mindst i Barselseng!“ sagde han fornøjet og strøg
Ellen over Ansigtet med sin ru Haand.
Pelle Erobreren. IV

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:49:32 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/4/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free