Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
turde han ikke, Søvnen vilde straks føre ham til-
bage i Fængslet igen. Stille klædte han sig paa og
listede ud for at gaa sig en Tur og se Dagen
vaagne.
Det var underligt med Drømmen, for den vendte
op og ned paa alting! I Fængslet drømte han altid,
at han var fri og levede midt i Lykkeland; mindre
kunde ikke gøre det dér! Dér var Dagen ond og
Natten god — og herude var det omvendt; det var
som om noget i én altid skulde have det hele med.
„Det er vel Sjælen, det?a tænkte han, mens han
vandrede østerover for at møde det første Dagskær.
Hjemme paa Landet havde de gamle i hans Barn-
dom troet, at Drømmene det var Sjælen, der var
ude at vanke paa egen Haand; nogle havde set
den som en hvid Mus smutte ud af den Sovendes
Mund for at sanke ny Oplevelser ind til ham. Og
sandt var det jo! det var gennem Drømmen Fattig-
mand hidtil havde faaet alt sit — den bar ham ud
af Fængslet. Maaske byttedes der Roller i Nattens
Mørke? Kanske kom den rige Mands Sjæl om Nat-
ten og smuttede ned i den fattiges Legeme for at
sanke Lidelser til sin Herre?
/ Der var Foraar i Luften. Endnu var det nærmest
kun tilstede som en Løftelse i Pelles eget Blod, en
bunden Trang til at udvide sig og sprænge alle
Grænser. Han gik med Ansigtet vendt mod den be-
gyndende Dag og havde en Følelse af uovervinde-
lige Kræfter. Hvorfra han fik denne Følelse, vidste
han ikke; men den var der. Han sansede sig selv
som noget umaadeligt, der var spærret inde i et
lille Rumfang og maatte sprænge Verden, om det
blev sluppet løs. Han gik hurtigt til — over hans
Hoved steg den første Lærke. Langsomt befriede
Jorden sit Ansigt for dette forunderlige Slør af
Hvile og Gaadefuldhed, som Natten var.
Maaske kom Styrkefølelsen af, at han havde taget
Aanden i Besiddelse og selv beherskede Oversigten
over Verden? Verden var uden Grænser, men det
var hans Ævner ogsaa; den Kraft fandtes ikke mere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
