Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der kunde slaa ham ud af hans Bane. I sit eget
Fodslag hørte han hele Fremtiden gaa igen — Be-
vægelsen skulde snart slutte op, naar først den fik
tygget paa den Kendsgærning, at det hele maatte
tages med. Endnu kneb det lidt, man vilde gærne
fra den Side gøre det til en Betingelse for Samar-
bejde, at Pelle søgte Æresoprejsning. Pelle lo og
løftede sit Ansigt mod Morgenbrisen, der løb som
en Kuldegysning forud for Solopgangen. Udenfor-
staaende! — ja var der ikke en stor Sandhed i det?
Han hørte ikke det bestaaende til, dér ønskede han
ingen borgerlige Rettigheder. Det var hans Adels-
mærke at han var sat udenfor, hans Forhold til
Fremtiden rummedes i den Kendsgærning. Han
havde taget sin Kamp som et Udskud, og saadan
vilde han sejre. Naar han steg, skulde der ingen
Pariakaste være mere. *
Nu han gik her med Natten bag sig og saa ind
i Lyset, syntes han han lige var traadt ind i Ung-
dommen og havde det hele foran sig alt havde
han tilgode! Og alligevel var det, som han havde
været med fra Tidernes Morgen, saa indgaaende
kendte han den Mørkeverden han forlod. Var Men-
nesket da ikke et vidunderligt Væsen — i sin Ævne
til at skrumpe ind og blive til ingenting, som i sin
Ævne til at udvide sig og fylde det hele! Nu be-
greb han Farbror Kalles Smil til alting; han havde
pansret sig med det, for at Tilværelsen ikke skulde
rive altfor dybe Rifter i hans bløde Sind. Fattig-
mand havde været nødt til at afstumpe sig, han
vilde simpelthen forbløde om han gav sig hen i den
haarde Virkelighed. Afstumpetheden havde været
som en haard Skal, der beskyttede de smaa, og nu
kom de og havde Hjærtet i Behold trods alt. De
kunde godt føre an i den gode Tid!
Pelle havde jo altid baaret paa en dunkel Følelse
af at være udvalgt; allerede mens han var Barn, fik
den ham til at se en haard Verden frejdigt i Møde og
fyldte hans nøgne Lemmer med Spændstighed. Nø-
gen og fattig kom han ind i Verden, tilsyneladende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
