Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
enlig Mælkevogn; bag Vognen laa en Mælkedreng
med blødende Hoved. „Han er faldet i Søvn, fordi
han maa saa tidlig op,“ forklarede Lasse Fredn ^
„Saa idet Vognen kører frem, gaar han bagover.
Det morgenøde i Gaden var godt givet, men Blodet
var altfor knaldende rødt.
„Det er meget uhyggeligt/ 1 sagde Ellen gysende.
„Men sandt er det.“
Morten kom hjem fra Byen. „Her er Nyheder til
dig fra Brun,“ sagde han og rakte Pelle et stort
Brev. Pelle gik ind i Havestuen for at læse det i
Ro: noget efter kom han ud.
Ja store Nyheder er det denne Gang,“ sagde
han bevæget. „Vil I høre det?“ Han satte sig til at
læse.
Kære Pelle!
Jeg sidder i min Seng og skriver til dig. Det er
snavs med mig og har været i nogle Dage; dog
haaber jeg ikke, der er noget alvorligt paa Færde.
Vi er jo alle Vorherre en Død skyldige, men jeg
vilde gærne starte til den store Verdensomsejling
derhjemme fra. Jeg længes efter Gryet og jer_ alle
og føler mig ensom; hvis Foretagendet kan afse dig
nogle Dage, var jeg glad for om du kom herned.
Saa kunde vi følges hjem, selv drister jeg mig ikke
til Rejsen. , . . . .
Lige nu gaar Solen ned og sender sine sidste
Straaler ind til mig; hele Dagen har været graa og
trist, men nu bryder Solen frem af Skyerne og kysser
Jorden — og mig gamle Mand med tu Afsked.
Det giver mig Lyst til at sige dig noget, Pelle; for
saadan har min Dag jo ogsaa været, før jeg traf dig.
Endeløst lang og graa! Naar man er det sidste Led
af en udgaaende Slægt, maa man bære de andres
graa Tilværelse ogsaa!
Jeg har tidt maattet tænke paa, hvor Livets skjulte
Kraft er forunderlig. Omgangen med dig har været
som et Løfte for mig, skønt jeg vel vidste, at jeg
ingenting skulde udrette mere og ikke heller for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>