Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
247
saftige og robuste som de var. Nu ser jeg, at det er
dem der har levet; mens vi efter dem i al vor Hol-
denhed kun har haft en Seng i Tilværelsens Vartov.
For alt dette siger jeg jer tak. Jeg er glad for at
jeg gennem jer har lært den ny Tids Mennesker at
kende og kan give min Formue tilbage. Den er skabt
af alle dem der arbejder, og hobet sammen af nogle
faa; det er en simpel Selvfølge, at jeg leverer den
tilbage. Andre vil komme til at gøre som jeg fri-
villigt eller nødtvungent — indtil alt er alles. Og saa
først kan Kampen om det menneskelige begynde!
Kapitalismen har skabt vidunderlige Maskiner, men
hvilke vidunderlige Mennesker venter der os ikke
med den ny Tid. Hvem der kunde have oplevet det!
Jeg har testamenteret dig og Morten det hele.
Endnu er der ingen Institution, jeg kunde overgive
det til, saa faar I forvalte det i Fællesskabets Navn.
I to er Fattigmands bedste Værge, og jeg ved I vil
anvende det paa den bedste Maade jog giver det
trygt i jeres Hænder. Testamentet beror hos min
Sagfører, jeg ordnede det hele før jeg rejste hjemme
fra
Hilsen til alle i Gryet, Ellen og Børnene og Morten.
Hvis den lille bliver døbt, inden jeg naar hjem, hu-
sker I jo at han skal bære mit Navn. Men nu haaber
jeg paa du kommer.
Ellen trak Vejret dybt, da han var færdig med
Brevet. ,1 . u
„Bare det ikke er alvorligere med ham, end han
vil være ved,w sagde hun. „Du rejser vel?
„Ja, jeg ordner det nødvendige i Virksomheden i
Morgen tidlig og tager med Formiddagsekspressen.“
„Saa maa jeg vist til at se efter dit Tøj!“ udbrød
Ellen og gik ind.
Pelle og Morten gik en Tur langs Bakkeranden,
forbi de halvopførte Boliger, hvis røde Sten lyste i
S°!,Føler du dig ikke som et Lykkebarn, Pelle?“
sagde Morten pludselig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
