Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pengenes Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den udviklede Arbejdsdeling. Hvis man — saaledes som
det er Tilfældet paa lavere Trin af Menneskeslægtens Udvikling
— forskaffede sig Midlerne til Tilfredsstillelsen af sine
Fornødenheder paa den Maade, at man selv frembragte alle de Ting, man
selv brugte, saa var der ingen Anvendelse for Penge. Men
Udviklingen har medført en ganske anden Erhvervsordning. Enhver
skaffer sig, hvad han bruger, ved at anvende sin Erhvervsevne i
en enkelt bestemt, Retning: Skomageren beskæftiger sig
udelukkende med at sy Sko, Skrædderen syer Klæder, Landmanden
frembringer Agerbrugsprodukter, og paa samme Maade er det i alle
andre Haandteringer og Erhverv. For det, som enhver paa denne
Maade frembringer, tilbytter han sig hvad han bruger. Der er
altsaa en stadig Bytning, en stadig Omsætning. Man kunde nu
tænke sig, at alt dette iværksattes ved en ligefrem Bytning,
saaledes, at f. Ex. Skomageren lavede Sko til Slagteren og fik
Kjød i Betaling. Men jo mere mangfoldige og uensartede de
menneskelige Fornødenheder bliver, desto vanskeligere bliver en
saadan Ordning. Den første Forudsætning, for at en ligefrem
Bytning kunde komme i Stand, vilde jo være, at den, som havde
Brug for den Vare, man vilde af med, netop var i Besiddelse
af den Vare, som man selv havde Brug for, og at han vilde
skille sig af med den. Dette finder kun Sted i de aller sjældneste
Tilfælde, selv om man kun har Brug for en enkelt, bestemt Vare;
og i Virkeligheden er Forholdet jo endda det, at naar man sælger
en Vare eller udfører et Arbeide for Løn, skal man bruge
Udbyttet til en Mængde forskjellige Ting, af hvilke man skal have
nogle strax og andre senere hen. I Fald en Skomager, der havde
Brug for Klæder, Brød o. s. v. f. Ex. solgte sine Sko til en
Boghandler og en Vinhandler og fik Bøger og Vin i Betaling, som
han saa Tid efter anden skulde give i Bytte hos Skrædderen,
Bageren o. s. v., vilde han være højst ilde faren, i Fald de
vedkommende ikke havde Brug for dem, naar han kom til dem. Og
selv om de havde Brug for dem, kunde Handelen maaske
alligevel ikke gaa for sig, fordi f. Ex. hver enkelt af Bøgerne havde
langt større Værdi end den Mængde Brød, han kunde indlade
sig paa at kjøbe paa en Gang. Faar han derimod Penge for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
