- Project Runeberg -  Penge /
6

(1887) [MARC] Author: Emil Laurids Meyer - Tema: Business and Economy, Studentersamfundets Smaaskrifter
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pengenes Betydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skoene, kan han ogsaa være vis paa, at Pengene vil blive
modtagne som Betaling, naar han selv skal kjøbe noget. Og selv
om de Mængder, som han vil anskaffe ad Gangen, er meget
smaa, gjør dette dog ikke noget, da enhver Pengesum let lader
sig dele i saa mange Smaadele, som der kan blive Brug for.
Gaar der nogen Tid mellem det Øjeblik, da man faar Pengene,
og det Tidspunkt da man skal bruge dem, saa kan man rolig
lade dem ligge, uden at de undergaar nogen Forringelse i
Mellemtiden; men hvis man faar Varer i Bytte, kan disse let være
af en saadan Beskaffenhed, at de ikke kan taale at ligge hen paa
denne Maade. Naar man ikke havde Pengene som Værdimaaler,
vilde det jo end videre være et aldeles uoverkommeligt Arbejde at
kjende og angive det Forhold, hvori de forskjellige Varer skulde
ombyttes mod hinanden. Den, der skulde sælge en Vare, f. Ex.
et Pund Smør, maatte kunne angive, hvor mange Pund af alle
Slags Varer mellem Himmel og Jord, han skulde have for det,
medens han nu kun behøver at angive, hvor mange Kroner det
koster. Den almindelige Værdimaaler gjør ved Værdiberegningen
den samme Nytte som en Fællesnævner, naar man regner med
Brøk.

Saa snart Trangen til en saadan almindelig
Værdimaalestok og et saadant Omsætningsmiddel gjorde sig gjældende, førte
den hurtig til, at en eller anden enkelt Vare af sig selv kom til
at gjøre Tjeneste i disse Retninger. Hvilken Vare det blev,
afhang af de forskjellige Folkeslags og Folkestammers Vilkaar.
Den Vare, der valgtes, maatte være en, hvis Værdi var kjendt
af alle, for at alle og enhver kunde vide, hvor meget af den han
skulde tage i Bytte for det, han solgte. Det maatte ogsaa være
en Vare, som alle var villige til at tage imod, for at den, der
fik den, kunde være sikker paa, at han kunde blive af med den
igjen, naar han skulde gjøre sine Indkjøb. Hos Folkestammer,
der ernærede sig ved Jagt, blev det derfor de fældede Dyrs Huder.
Hos Hyrdesolk blev det Kvæget, og i gamle Beretninger træffer
man mangfoldige Vidnesbyrd om, hvorledes Kvæget har været
Maalestokken for alle Tings Værdi, saaledes f. Ex. paa mange
Steder i den gamle græske Digter Homers Sange. Ogsaa i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 17 00:56:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/penge/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free