Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
sende mig Linealen i Hovedet. Skønt han havde
opført Riset som Straf Nummer tre, altsaa den
værste, var jeg dog blevet enig med Kaptajn Bridgeman
om, at jeg hellere maatte skaane mine ædlere
Legemsdele og foretrække Riset.
»Lærte jeg dig ikke Høflighed i Gaar, Mosjø Keene!«
raabte Hr. O’Gallagher, »hvorfor siger du ikke god
Morgen til din Lærer? Kan du læse?«
»Nej, Hr. Lærer.«
»Kender du Bogstaverne?«
»Ja, jeg kender nogle af dem.«
»Nogle af dem! Du kan naturligvis kun to. Jeg
kan mærke, at der er anvendt megen Tid paa at
lære dig noget, men det er da en Trøst, at saa er
der ikke noget, du skal vænnes af med. Naa, men
bild dig nu bare ikke ind, at en saa dannet og lærd
Mand som jeg vil nedværdige mig til at lære dig
Bogstaverne. Kom her, Timothy Ruddel, sørg for at
lære denne unge Fyr alle Bogstaverne. Hvis du ikke
har lært ham dem til Spisetid og tillige læst paa dine
egne Lektier, kommer du til at ryge i Luften,
forstaar du, og hvis du, Mosjø Keene, ikke kan
Bogstaverne, skal du komme til at gøre Bekendtskab
med Ferlen.«
Jeg besluttede at gøre mig saa megen Umage som
muligt, om ikke for andet saa for at frelse den
stakkels Timothy Ruddel fra en uretfærdig Straf.
Da der var gaaet tre Timer, kunde jeg dem, og
Timothy Ruddel, der blev hørt før mig, kunde ogsaa
sin Lektie, hvad der var en stor Skuffelse for Hr.
O’Gallagher.
»Du slåp nok fra mig denne Gang, hva’, men det
gør ikke noget, for jeg har jo Mosjø Keene tilbage.«
Til stor Forbavselse for Hr. O’Gallagher kunde jeg
Bogstaverne uden at tage fejl en eneste Gang. Men
jeg fik kun Skam til Tak.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>