Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
»Fortalte du mig ikke,« sagde lian truende, »at du
ikke kunde Bogstaverne?«
»Jeg sagde, at jeg kendte nogle af dem, Hr. Lærer.«
»Du fortalte mig, at du kun kendte to.«
»Nej, Hr. Lærer, det var Dem, der sagde det.«
»Siger du, at jeg lyver, hvad, din Hvalp? Det skal
du ikke sige to Gange. Ræk Haanden frem! Naa,
horer du ikke!«
Jeg nægtede bestemt at gøre det.
»Naa, saadan! Du trodser mig! Saa vil vi prøve
Nummer tre. Kom her op, Phil Mooney, og tag din
nye Kammerat paa Ryggen!«
Den første Smag af Riset var ikke behagelig. Jeg
prøvede paa at lade være at skrige, men det var
mig umuligt. Tilsidst brølede jeg som en Tyr, og jeg
var ogsaa lige saa rasende og lige saa farlig som en
Tyr. Jeg kunde liave myrdet Hr. O’Gallagher. Mit
Raseri overgik Smerterne. Jeg stod, efter at jeg igen
var blevet sat ned paa Gulvet, med sammenbidte
Tænder og med mit Tøj hængende i Uorden om mig,
medens de andre Drenge løb ud paa Legepladsen.
Min Tyran tog min Madkurv og begyndte at rode
i den.
»Har du ikke Forstand paa at tage Klæderne om
dig, dit Fæ! Du kan jo ligefrem betage mig min
Appetit. Men, dit Afskum, du har jo glemt, hvad
jeg sagde om Sennepen. Hvis Fejlen ikke er rettet
til i Morgen, kan du belave dig paa igen at ryge i
Luften. Der, tag din Mad!«
Han smed noget Brød hen til mig, men denne
Gang beholdt han ogsaa Osten. Jeg forlod Skolestuen
med mit Brød, men selv om jeg havde haft de
største Lækkerier, kunde jeg ikke have smagt dem,
jeg var helt syg af det voldsomme Oprør, jeg var
kommet i.
Walter Puddock, der havde faaet Ris Dagen i
Forvejen, kom hen til mig.
Kaptajn Marryat: Percival Keene. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>