Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
andet. Hvad kan jeg komme i Sennepen, der kan
slaa ham halvt ihjel?«
»Ja, det var ikke saa tosset en Idé, lille Percival,«
udbrød Kaptajn Bridgeman. »Jeg vil spørge
Doktoren, hvor meget Calomel*) en Mand kan tage uden
at dø af det.«
»Det er udmærket,« sagde Tante Milly, »jeg skal
nok sørge for, at han faar saa meget Sennep paa, at
han ikke smager det.«
»Ja, saa gaar jeg hen paa Kasernen,« sagde
Kaptajn Bridgeman, »men jeg kommer straks tilbage.«
»Og jeg er parrat til at modtage mine Prygl, saa
snart han har faaet Smørrebrødet ned,« sagde jeg
leende. »Jeg blæser af Pryglene!«
Lidt efter kom Kaptajn Bridgeman tilbage med
noget Calomel, som han gav Tante.
»Her er saa meget, som vi tør give et sundt og
stærkt Menneske uden at risikere, at der er Fare for
hans Liv. Nu skal vi se, om det hjælper, hvis ikke,
gaar jeg selv hen paa Skolen og truer ham.«
»Jeg er sikker paa,« sagde Tante Milly, »at hvis
han vedbliver at behandle Percival saa barbarisk,
vil min Søster faa sin Mand til at gaa hen og give
Læreren en Dragt Prygl, da hun jo ikke tør tage
Percival ud af Skolen.«
»Ja, det var ikke saa galt, Frøken Milly, det er
bedst, at vi forsøger det, hvis det andet ikke nytter.«
»Det er Bedstemoders Skyld,« sagde jeg vredt, »hun
har sagt til ham, at han skulde være rigtig ond ved
mig, men hun kan stole paa, at hun skal komme til
at fortryde det.«
»Aa, Percival, du maa ikke gøre Bedstemoder
noget,« sagde Tante Milly med et rigtig skalkagtigt
Smil. »Jeg kan virkelig ikke staa og høre paa, at du
siger saadan noget.«
*) Et Kvægsølv-Præparat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>