- Project Runeberg -  Percival Keene /
37

(1913) [MARC] Author: Frederick Marryat With: Karl Hansen Reistrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

37

Jeg var i et glimrende Humør, da jeg den næste
Morgen gik til Skole. At jeg vilde faa Prygl, var jeg
vis paa, men jeg var lige glad for det.

Formiddagen gik som sædvanligt, jeg blev hørt i
min Lektie, men det gik ikke rigtig godt, da mine
Tanker var optaget af min Hævn.

»Ja, ja, Mosjø Keene,« sagde Hr. O’Gallagher, »vi
kan gøre Regnskabet op i Eftermiddag. Jeg er vis
paa, at der kommer mere til inden den Tid, og du
skal min Sandten ikke slippe.«

Da Spisetiden kom, gik Drengene ud paa
Legepladsen, men jeg blev tilbage for at vente paa min
Madkurv, som min Tyran først skulde gennemrode.

»Naa, Mosjø, nu skal vi se, om du har husket, hvad
jeg sagde om Sennepen.«

»Det er min Tante, der skærer Smørrebrødet, og
jeg sagde til hende, at hun skulde komme mere
Sennep paa,« sagde jeg ydmygt.

»Og hvis din Tante ikke har gjort det, saa skal jeg
flaa dig levende, din lille Forbryderspire.«

Han pakkede Smørrebrødet ud og prøvede det.

»Vær du glad ved, at din Tante har friet dig fra
i det mindste det halve af, hvad du ellers skulde
have haft i Eftermiddag. Der er dobbelt saa meget
Sennep paa som ellers,« sagde Hr. O’Gallagher med
Munden fuld af Mad. Det ene Stykke Smørrebrød
efter det andet gik ned, og snart var de allesammen
forsvundne. Aa, hvor jeg frydede mig! Jeg kunde
have skreget af Glæde! Jeg tog mit Brød og Ost,
for denne Gang havde han givet mig Osten med,
og gik ud og spiste min Mad, medens jeg glædede
mig ved Tanken om, at han var gaaet i den Fælde,
jeg havde stillet for ham.

De første to Timer, efter at vi var kommet ind,
hændte der ingenting, men pludselig skiftede Hr.
O’Gallagher Farve og blev meget bleg. Han vedblev
imidlertid at høre os i Lektierne, men saa begyndte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:02:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/percikeene/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free