- Project Runeberg -  Percival Keene /
85

(1913) [MARC] Author: Frederick Marryat With: Karl Hansen Reistrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

85

»Ja, det er ligesaadan med mig. Jeg har hugget
mindst halvtredsindstyve Franskmænd ned, og hvis
det ikke er gode Gerninger, saa ved jeg ikke,
hvad det er.«

»Tror du, at Nelson er i Himlen?«

»Ja, selvfølgelig, — det vil sige, hvis han selv
bryder sig om at være der. Jeg gad nok se den, der
kunde holde ham ude, hvis han selv havde bestemt,
at han vilde ind. Nej, du kan være muggen paa, at
han er gaaet ind uden videre.«

— Næstkommanderende var en streng, men ikke
uvenlig Mand. Han kunde staa halve Timer i Træk
og skælde en ud, men naar han kunde faa Lov til
det uden Afbrydelse, var han tilfreds og lod ikke
nogen videre Straf følge efter.

Dagen efter at vi var kommet tilbage til Spithead,
blev jeg tillige med nogle Folk sendt i Land for at
hente en Kadet, der skulde ansættes paa Skibet, og
som aldrig før havde været til Søs. Jeg syntes ikke
om lians Udseende, han havde en kroget Næse og
smaa, grimme Væseløjne. Da vi roede om Bord,
spurgte Kadetten, der hed Green, mig ud om
Kaptajnen og Officererne, og for at more mig selv og
Baadens Mandskab, gav jeg ham lielt forkert Besked.

Næstkommanderende beskrev jeg som et rent
Uhyre, og Green spurgte mig forskrækket, hvorledes
jeg selv kom ud af det med ham.

»Udmærket,« svarede jeg, »men det er, fordi jeg
er Frimurer, og det er han med, og han er altid mere
venlig mod en Ordensbroder.«

»Men hvordan kunde han vide, at De var
Frimurer?«

»Jeg gjorde Tegnene for ham, da han første Gang
begyndte at skælde mig ud.«

»Vil De ikke vise mig de Tegn?«

»Vise Dem Tegnene? Ih nej, jeg kender Dem jo
ikke. Naa, nu er vi ved Skibet.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:02:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/percikeene/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free