- Project Runeberg -  Percival Keene /
86

(1913) [MARC] Author: Frederick Marryat With: Karl Hansen Reistrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

86

Et Par Dage efter at Green var kommet om Bord,
hørte han paa, at en Matros fik en Irettesættelse
af Næstkommanderende. Han kom forskrækket hen
til mig og sagde:

»Jeg vil give Dem, hvad det skal være, hvis De
vil vise mig Frimurertegnene.«

»Ja, vil De give mig Deres lange Kikkert?«

»Med største Fornøjelse.«

»Kom saa med ned, saa skal jeg vise Dem Tegnene.«

Da vi lidt efter sad nede paa min Skibskiste, sagde
jeg i en fortrolig Tone:

»Ser De, Green, naar De skal bruge Tegnene, maa
De passe at gøre Dem nøjagtig, som jeg gør dem,
for ellers vil De kun gøre ondt værre.
Næstkommanderende vil saa opdage, at De slet ikke er Frimurer,
men blot vil bilde ham det ind. Husk paa, at De
ikke maa gøre det første Tegn, førend han har skældt
Dem ud en Stund, men saa snart han gør et Ophold,
maa De gøre det. De sætter Deres Tommelfinger til
Deres Næsetip og strækker de andre Fingre langt
ud. Det er det første Bevis paa, at De er Frimurer,
men der forlanges et andet. Næstkommanderende
lader, som om han bliver endnu mere vred, men
saa snart han igen gør en Pause, viser De ham det
andet Tegn. De sætter igen Deres Tommelfinger op
til Deres Næse, og Tommelfingeren paa Deres anden
Haand sætter De ved første Haands Lillefinger. De
kan ikke tænke Dem, hvilken forbavsende Virkning
det Tegn gør. Men pas nu endelig paa at gøre det
rigtigt.«

Green prøvede Tegnene, og efter en tre—fire
Forsøg erklærede jeg, at nu gjorde han det fuldstændig
rigtigt.

Dagen efter hændte det, at han begik en Fejl, og
Næstkommanderende holdt en tordnende
Straffe-præken til den ulykkelige Kadet. Da han et Øjeblik
standsede for at puste, saa Green kækt op paa ham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:02:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/percikeene/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free