Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
»Nej Tak, jeg bryder mig ikke om Deres Kager,
men De maa gerne komme om Bord.«
Lidt efter syntes jeg, at det maaske kunde være
meget rart at faa fat paa et Par Kager, og jeg sprang
derfor ned i Baaden.
»Er der noget, De ønsker, Herre?« spurgte Konen.
»Ja, jeg kommer for at faa nogle Kager.«
»Jeg skal hjælpe Dem med at faa dem frem.«
Det varede lidt, før vi fik fat paa Kurven med
Kagerne, og da det endelig lykkedes os, gav Konen
sig pludselig til at raabe:
»Aa, Gud, vi driver! Hvad skal vi dog gøre?«
Fangelinen havde løsnet sig, og vi var allerede
over hundrede Alen borte fra Skibet. Det nyttede
ikke, at vi raabte, der var ingen, der hørte os.
»Kan vi ikke sætte Sejl til eller prøve paa at ro
ind imod Land?«
»Nej, vi kan ikke udrette noget med Aarerne i
saa høj Sø, og saa længe vi ligger saadan og ruller,
kan vi da ikke faa rejst Masten. Der er ikke andet
at gøre end at sidde stille og øse og saa for Resten
stole paa Lykken. Og saa kan vi jo spise Kager og
Sild, det er her nok af.«
Stormen blev stærkere og stærkere, og Søen gik
højt og skyllede ind i Baaden, saa jeg maatte blive
ved med at øse.
»Jeg tror ikke, at vi kan klare den,« sagde Konen.
»Hvis vi ikke lægger Baaden op for Vinden, gaar vi
til Bunds. Jeg maa se at finde Linerne.«
Lidt efter fik hun dem fat og lagde ved Hjælp
af Roret Baaden op for Vinden, og nu tog den ikke
saa meget Vand ind.
»Før Daggry er vi ude i Kanalen,« sagde Konen,
»hvis vi ikke forinden har faaet Baaden fuld af Vand
og er gaaet til Bunds.«
Hun tog en Blære med Brændevin frem, hældte
noget op i en Kande og bød mig det. Da jeg var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>