Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
meget kold og forkommen, drak jeg en lille Slurk.
Men Konen sparede ikke paa det, hun blev ved at
drikke og drikke, til hun var fuldstændig
døddrukken, og jeg maatte tage Linerne fra hende.
Der sad jeg nu hele Natten saa godt som alene,
for Konen laa snorkende paa Bunden af Baaden.
Jeg maatte baade holde Linerne og øse Vand ud
af Baaden, og hvert Øjeblik ventede jeg, at vi skulde
gaa under.
Endelig brød Dagen frem, og Stormen stilnede af.
Jeg var dygtig sulten og gik derfor løs paa en Kurv
med røgede Sild. Konen sov endnu, og jeg forsøgte
at vække hende, men det lykkedes mig ikke. Jeg
lagde nu rigtig Mærke til, hvorledes hun saa ud, og
blev forbavset over hendes Udseende. Hun var baade
køn og ung, kunde ikke være mere end en
nittentyve Aar, og det syntes mig frygteligt, at et saa
ungt Væsen skulde være saa drikfældig.
Da jeg havde puffet nogle Gange til hende og
tilsidst givet hende et Spark, vaagnede hun endelig
og gned sine Øjne.
»Aa,« jamrede hun, »jeg troede, at det hele var
en Drøm, men nu ser jeg, at det er Virkelighed. Vi
er fortabte!«
»Nej, det tror jeg ikke, men vi vilde have været
det i Nat, hvis jeg havde baaret mig ad lige som
De.«
»Ja, jeg er et elendigt Menneske, Gud tilgive mig!«
»Jeg kan se Land der borte,« sagde jeg, »hvis De
vil hjælpe mig, kan vi maaske faa rejst Masten og
sat Sejl til.«
Lidt efter havde vi faaet det gjort, og Konen
hjalp mig godt.
»Ja, min Mand har tit sagt, at jeg vilde have
været en udmærket Matros, jeg skulde blot have
Mandstøj paa. Men den Brændevin er min Ulykke.
Den Gang, jeg blev gift med James, var der ingen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>