- Project Runeberg -  Percival Keene /
110

(1913) [MARC] Author: Frederick Marryat With: Karl Hansen Reistrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

110

I godt Humør spiste jeg Frokost og ventede paa,
at Skibet skulde komme nærmere. To Timer efter
var det ganske nær, og jeg raabte, saa højt jeg
kunde.

Skibet, der var en Skonnert, var fuld af Folk,
men det lod næsten til, at de havde i Sinde at sejle
forbi. Jeg raabte derfor: »Skonnert, aahøj! Hvorfor
sender I ikke en Baad herhen?«

Nu blev der firet en Baad ned, der roede hen
imod Skibet, og jeg saa, at hele Besætningen var
Negre.

En af dem sagde med et Grin: »Spring ned, du
hvide Dreng, det næste Spring, du gør, bliver i
Hajens Gab!«

Mit Mod sank. Jeg vidste nu, at det var det
Sørøverskib, som Fregatten havde jaget.

Da vi var kommet 0111 Bord, saa jeg, at Skibets
Besætning var lutter sorte Mænd. To af dem greb
mig om Armene og førte mig hen til en Neger, der
stod lidt afsides fra de andre. Et mere vildt og
bestemt Ansigt end denne sorte Kaptajns har jeg
aldrig set. Han var en sand Kæmpe med Lemmer som
den farnesiske Herkules.

»Hvem er du, Dreng?« spurgte han, »og hvorledes
kom du om Bord paa det Skib?«

Jeg fortalte ham det.

»Du hører altsaa til Fregatten, der jagede os?«

»Ja,« svarede jeg.

»Hvad hedder den?«

»Kalliope.«

»Den sejler godt.«

»Ja, det er den hurtigste Sejler i Flaaden.«

»Ja, det er al den Underretning, jeg ønsker af dig,
Dreng. Nu kan du gaa.«

»Gaa! Hvorhen?«

»Over Bord naturligvis,« sagde han grinende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:02:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/percikeene/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free